Når temperaturen stiger, gør vandet i havene det samme. De danske kyster får derfor en stor saltvandsindsprøjtning til kystsikring. Foto: Tabea fra Pixabay
10 projekter i hele landet får del i rekordstor pulje til diger og kystbeskyttelse. Samtidig er der godt nyt til truede fugle i et af Danmarks vigtigste yngleområder for truede og sårbare engfugle.
ANNONCE
Det koster penge at lave god journalistik.
Alle links til produkter i artiklen er derfor såkaldte affiliatelinks.
Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.
På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.
De ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere i fremtiden på grund af klimaforandringer. Det gør de danske kyster er udsatte, når vi rammes af ekstremt vejr. Stigende havstand og vådere og vildere vejr betyder nemlig, at vandet giver oversvømmelse eller æder sig ind på landet.
Derfor bliver der nu taget et vigtigt skridt for at ruste de danske kyster til det vilde vejr, når 10 projekter på tværs af Danmark får støtte fra den statslige pulje til kystbeskyttelse.
Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke:
”Klimaforandringerne og stigende havvandstand betyder, at der kommer et større pres på vores kyster i fremtiden. Man skal kunne sove trygt om natten, selv om man bor i et udsat område og vejrudsigten viser, at der er en storm på vej”, siger miljøministeren og fortsætter:
”Derfor skal vi beskytte os bedre mod oversvømmelser og ekstremt vejr, så vores kyster også er robuste i fremtiden”, siger Magnus Heunicke.
Diger og kanaler giver 100 hektar land til truede fugle
Mens stigende vandstand bekæmpes nogle steder i landet, forhøjer man den andre steder. I Tøndermarsken har Naturstyrelsen, der hører under Miljøstyrelsen, købt og byttet sig til 107 hektar jord i et af Danmarks vigtigste områder for engfugle.
Her lever og yngler mange af de såkaldt rødlistede fugle, der er i stærk tilbagegang i den danske natur. En del af indsatsen for dem, betyder at man blandt andet har brudt nogle af de vidtstrakte marskområder op med snoede kanaler og diger.
Vadefugleunger skal selv finde deres føde i form af eksempelvis insekter, og derfor er det vigtigt med lavt vand på engene på de rette tidspunkter. Indsatsen har været med til at give langt bedre ynglevilkår for trængte fugle som viber og stor kobbersneppe og har været afgørende for ynglesuccesen i området.
Indsatsen og digerne i Tøndermarsken er kommer udover puljen på 150 mio. kroner til kystbeskyttelse og er derfor en ekstraordinær indsats, Naturstyrelsen gør naturen, fortæller miljøministeren:
”Vi har et særligt ansvar for at passe på vores sårbare arter. Det her projekt er et rigtig godt eksempel på, at det kan have en virkelig stærk effekt at slå nærtliggende naturarealer sammen til ét stort og sammenhængende område. De ekstra hektar i Tøndermarsken betyder, at vi kan fortsætte den målrettede indsats for de trængte engfugle”, siger Magnus Heunicke.
Diger og sandfordring til hele landet
Statens pulje til kystbeskyttelsesprojekter har aldrig været større. I alt 10 projekter over hele landet får del i den rekordstore pulje, lige fra Esbjerg i vest til Dragør i øst og fra Svendborg i syd til Hjørring i nord. Midlerne går til projekter, der reducerer risikoen for oversvømmelse og erosion.
Ét af projekterne ligger i Haderslev, hvor projektet ”Vores Kyst” modtager 8,7 mio. kroner. Projektet er højaktuelt, da området ved Kelstrup Strand blev ramt af oversvømmelser i slutningen af november 2022.
Om puljen til kystbeskyttelse
Sådan fordeles de 150 mio. kroner til kystbeskyttelse.
Sikring af Vadehavet
Darum-Tjæreborg, Esbjerg Kommune:
29.100.000 kroner
Sikring mod erosion
Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup og til Nørlev Strand og Udemarken, Hjørring Kommune:
3.690.000 kroner
Nordkystens Fremtid, Halsnæs, Gribskov, Helsingør Kommuner:
26.201.000 kroner
Sikring mod oversvømmelse og erosion
”Vores Kyst”, Haderslev Kommune:
8.712.000 kroner
Kølvandskanalen ved Odense, Odense Kommune:
282.000 kroner
Hyllingeriis, Frederikssund Kommune:
2.098.000 kroner
Korsør Bymidte, Slagelse Kommune:
4.525.000 kroner
Søndre Havn, Svendborg Kommune:
7.587.000 kroner
Køge Dige, Køge Kommune:
26.602.000 kroner
Dragør, Dragør Kommune:
37.400.000 kroner
Midlerne kommer til kystbeskyttelse stammer fra finansloven for 2021
Her afsatte den daværende regering (S) sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet 350 mio. kroner til at kystbeskyttelsesprojekter.
Projektet omfatter blandt andet sandfodring og et klitdige i Sandvig Bugten, hvor der ligger tre større sommerhusområder.
I alt blev der er i 2022 søgt om støtte til projekter med en samlet anlægsværdi på 857 mio. kroner, fortæller miljøminister Magnus Heunicke:
”Det er et stort og vigtigt arbejde en række kommuner og digelag nu får økonomisk støtte til. Det er både dyrt og et meget langt og sejt træk at klimatilpasse de danske kyster, men det er en nødvendig opgave, fordi Danmark er et fladt land med rigtig meget kyst”, siger Miljøministeren og fortsætter:
”Derfor er jeg glad for, at min forgænger landede en aftale om en stor pulje penge til kystbeskyttelse, og at så mange kommuner er godt i gang med store projekter rundt om i landet, siger han.