Ny havplan mangler visioner og overser stort potentiale i oplevelsesøkonomi på vand, mener forsker. Foto: Manie Van der Hoven fra Pixabay
Danskerne myldrer ud i kajakker og på surfbrætter. Alligevel har ny havplan ingen visioner for friluftsliv. Ærgerligt, mener forsker, der ser stort potentiale i at tænke det ind.
Danmark er et vandland. Det har danskerne for alvor opdaget de senere år.
Den tendens er blevet bekræftet mange gange, men nu slår den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet, påstanden fast med syvtommersøm.
Undersøgelsen bygger på mere end 163.000 besvarelser fra danskere over 15 år. Den viser, at 40 procent af danskerne har udført aktiviteter i vand – indendørs eller udendørs – inden for det seneste år. 16 procent har praktiseret aktiviteter på vand som eksempelvis kajakroning, stand up-paddling (SUP), surfing eller sejlsport.
Undersøgelsen bekræfter dermed en tidligere undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Friluftsrådet, som viser, at 40 procent af danskerne har brugt naturen, vandaktiviteter og oplevelser i det fri mere end sædvanligt de seneste år har.
Det er professor Bjarne Ibsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen og den åbenlyse konklusion:
”Der er et mylder af aktiviteter i og på vandet,” siger Bjarne Ibsen ifølge Vid&Sans.
Havplan uden visioner for friluftslivet
Regeringen har for nyligt fremsat forslag til en ny Havplan, som netop har været til høring. Her indgår friluftsliv og turisme kun som et såkaldt ”servicelag”, som der kan, men ikke skal tage hensyn til ifølge Havplanloven fra 2016.
Selv om surfing, SUP og kajak og de mange andre friluftsaktivister i vandkanten er populære rummer den altså ingen visioner for friluftslivet. Den handler i stedet primært om shipping, havvindmøller, olieplatforme, havbrug og CO2-lagring.
Det ensidige fokus ærgrer Berit C. Kaae. Hun er seniorforsker ved Center for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet, og står bag ”Blåt friluftsliv i Danmark” fra 2018, som støtter konklusionerne i forskningsprojektet ’Danmark i Bevægelse’ undersøgelsen fra Friluftsrådet fra tidligere i år.
”Vi danskere er jo opvokset med fødderne i vand. Næsten alle byer ligger ved vandet, og havne, søfart med videre er en stor del af vores historie. Vi har en lang tradition for at være aktive på, ved og i vandet på alle mulige måder, men de sociale og kulturelle aspekter overses i havplanen. Dermed kommer blandt andet friluftslivet, turismen og marinarkæologien ikke med i prioriteringerne over, hvordan havet skal bruges fremover, og det er ærgerligt”, siger Berit C. Kaae ifølge Vid&Sans.
Havplan overser stor økonomi i oplevelser på vand
I de seneste 15 år har Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) oplevet en voldsom vækst i antallet af medlemmer. I dag er der over 24.000 medlemmer i forbundet, og det er primært havkajak, der driver fremgangen i DKF.
Derudover har Danmarks andet store forbund Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) ligeledes oplevet en stor medlemsfremgang, så der i dag er over 30.000 registrerede medlemmer, der dyrker friluftsliv på vandet i form af kajak, kano, surfing, SUP og meget andet.
Ideen med havplanen, som er udarbejdet af Søfartsstyrelsen, er, at den skal regulere anvendelsen af havområderne. Her har man altså valgt at se bort fra de mere end 30.000 registrerede medlemmer af de to forbund, plus alle de udøvere som ikke er medlem af nogen forening.
Ifølge seniorforsker Berit C. Kaae kan negligeringen af Vandkantsdanmark i havplanen have store økonomiske konsekvenser.
”Det blå friluftsliv og turisme er store sektorer, både hvad angår økonomi og antal involverede, og det kunne have været spændende, hvis der var oplevelsesøkonomiske visioner i planen. I nogle af de svenske havplaner har man samtænkt naturbeskyttelse, kulturhistorie, friluftsliv og marinarkæologi i spændende fælles visioner”, siger Berit C. Kaae ifølge Vid&Sans.
