Fri teltning er det danske udtryk for den form for ”allemandsret”, som praktiseres i 278 statsejede skove. Fri teltning betyder, at du frit kan slå dit telt op i de skove, hvor det er tilladt. Det er en nem og billig måde at komme på telttur i Danmark på. Foto: Outdoor-Camping
SE KORTET: I Danmark er der 278 skove, hvor du kan komme på gratis telttur. I guiden her, får du overblik over alle skove til fri teltning i Danmark.
Drømmer du om ferie i den fri natur? Så giver Naturstyrelsen dig intet mindre en 278 gode grunde til at komme på gratis telttur i Danmarks frie natur. Så mange steder er der nemlig fri teltning i Danmark. Det betyder, at du kan slå dit telt op og campere, helt gratis.
Du kan blandt andet sætte teltet op midt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og overnat i naturen i gåafstand fra Frederiksborg Slot i Hillerød. Eller du nyde et glas køligt vin, mens du ser sort sol ved vadehavet, inden du går til ro for natten i hjertet af Bjerreskov ved Varde?
Er du samtidig prisbevidst og overvejer en telttur? Så rummer fri teltning et hav af forskellige muligheder, som blot venter på dig, og på at du kommer ud og trykker pløkkerne ned i den bløde muld.
Hvis du er usikker på, hvor du må telte, og på hvor grænserne for teltningen går, så kontakt den lokale naturforvaltningsenhed.
Kilde: Naturstyrelsen
ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping-alternativ: Fri teltning i København
ANDRE LÆSER OGSÅ: Se kortet: Billig camping i Nordsjælland – her er der fri teltning
ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping i Østjylland: Her er der fri teltning
ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping i Midtjylland: Se kortet hvor der er fri teltning
Gratis telttur i det fri: Her er reglerne for fri teltning
Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder over hele Danmark. Det er en del af de områder som styrelsen har givet grønt lys til fri teltning.
Outdoor-Camping anbefaler: 3 gode 2 personers telte
Find flere 2 personers telte her
Inden du kommer så langt, skal du huske, at du kun må sætte telt op i de pågældende skove, og at det kun må sættes på de træbevoksede områder i skovene. Vis respekt for naturen, når du tager på telttur og efterlad kun dine fodspor.
Om camping
“Camping” kommer fra det engelske “camp”, som betyder at ‘slå lejr’.
“Campere” kommer fra det franske camper, som også betyder ‘slå lejr’.
I begge tilfælde er oprindelsen fra det latinske ‘campus’, som betyder ‘mark’.
Kilde: Den Store Danske Ordbog.
ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping-alternativ på Lolland-Falster og Møn – her må du telte frit
ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORT: Fri teltning – et billig camping-alternativ på Sjælland
ANDRE LÆSER OGSÅ: Se kortet: Billig camping på Fyn – her må du telte frit
Gratis telttur eller shelter i Danmark
Som udgangspunkt er du altid velkommen til at tage dit liggeunderlag og soveposen med ud og sove under åben himmel i offentlige skove. Men når der er tale om en telttur, så er fri teltning det danske udtryk for den form for ”allemandsret”, som må praktiseres i 278 statsejede skove.
Hvis du er usikker på, hvor du må sætte dit telt op, og på hvor grænserne for teltningen går, så kontakt den lokale naturforvaltningsenhed.
Flere af de danske skove, hvor du må telte frit, ligger relativt tæt på hinanden. Det betyder, at du forholdsvis nemt kan nå fra den ene skov til den næste enten til fods eller på cykel. På den måde slipper du for dyr transport og kan derfor nemt komme på gratis telttur i Danmark.
Hvis der ikke lige ligger en skov til fri teltning nær dig, så kan du med fordel se efter en af de mere end 800 teltpladser, som Naturstyrelsen har oprettet til overnatning i naturen i Danmark. Det kan du læse mere om her.
På mange af Naturstyrelsens telt-pladser er der også sheltere til fri afbenyttelse. I alt er der over 1.000 sheltere i Danmark, som du kan bo i, og op mod 700 af dem er offentlige. Det kan du læse mere om her.
Om Campingreglementet
Den 31. marts 2019 trådte et nyt campingreglement i kraft.
Reglementet gælder for campingpladser. Ved campingpladser forstås arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder.
Ifølge vejledningen om campingreglementets kapitel 3.2. hører “primitiv overnatning i telt eller shelters” under “campering, der er undtaget fra reglementets bestemmelser”.
Ifølge Retsinformations vejledning om campingreglementet er fri teltning i skove dermed defineret som camping, men altså undtaget fra reglementets bestemmelser, som kun gælder for campingpladser.
Kilde: Retsinformation, Vejledning om campingreglementet
ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORTET: Billig camping i Sønderjylland – Her er der fri teltning
ANDRE LÆSER OGSÅ: Billig camping i Vestjylland: Se kortet over steder med fri teltning
ANDRE LÆSER OGSÅ: SE KORTET: Billig camping i Nordjylland – her er der fri teltning