DEBAT: Maria og Anders ville elske at kunne køre ud med autocamperen og holde under åben stjernehimmel som i de andre nordiske lande. ”Er dansk allemandsret et forsøg værd”, spørger de.
Når vi kører rundt med autocamperen, Brede Berta, holder vi meget af at køre rundt og opleve den smukke natur, der omgiver os. Både når vi kører rundt i Danmark, men også udenlands. Vi forsøger at udvise den største respekt og varsomhed, når vi tager ud i naturen.
Naturen giver os god mulighed for at koble af, og komme væk fra hverdagen i byen, også selvom det bare er en kort visit. Derudover nyder vi at kunne gå lange ture med hunden, Gimli, som også hellere end gerne vil med på tur.
Dit, mit og vores allemandsret
En dansk version af allemandsret har allerede været emne for en heftig debat, da Enhedslisten sidste år i maj fremsatte et forslag om allemandsret.
Debatten stillede blandt andet spørgsmål ved, om allemandsret ville beskadige naturen, da befolkningstætheden i Danmark er væsentligt højere end i de andre nordiske lande.
Vil der komme en mulighed for at øge danskernes muligheder for færdsel og overnatning i naturen? Vil regler blive overholdt, eller vil den danske natur komme til at ligne dagen efter en uge med Roskilde Festival?
Vi ved det ikke, men måske en dansk allemandsret ville være et forsøg værd. For den danske natur er smuk og fuld af de lækreste sager at samle. At kunne køre ud med autocamperne og holde under åben stjernehimmel eller i rolig skov, som man må i vores nabolande, ville vi dog elske.
Kan det beskadige naturen?
Vores naboer har mildt sagt mere plads at boltre sig på, hvad angår natur.
Det siger loven i Danmark
Naturbeskyttelsesloven
§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Adgangsbekendtgørelsens kapitel 5
§ 28. På strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land er ikke tilladt følgende:
2) Beskadige træer og buske.
8) Opstille telte og lign.
Mark- og vejfredsloven
§ 17 Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang til skoven.
I Norge, Sverige og Finland fik de ved lov allemandsret i midten af det 20. århundrede, hvilket giver befolkningen lov til at overnatte næsten overalt i naturen. Overnatning skal dog ske mindst 150 meter fra privat bebyggelse.
Man er også forpligtet til at passe på naturen, vise hensyn til mennesker, deres ejendom og dyrelivet.
I Danmark er det kun 14,6 procent af vores areal på 43.094 km², som er dækket af skov. I Sverige er det 60 procent, et areal på 444.964 km² der er dækket af skov, 74 procent af Finlands 338.227 km² og 41 procent af Norges 385.199 km².
I 1800-tallet blev den danske befolknings frie adgang til mange naturområder afskaffet. Det er tilladt at slå telt op uden for lejrpladser i flere statsskove i Jylland og på Fyn.
Naturfredningsloven fra 1917 sikrer offentligheden fri adgang langs stranden.
Brug naturen, det grønne køleskab.
En gradvis åbning for muligheden for overnatning i det fri skal tage højde for naturen og eventuelle følgevirkninger.
Vi behøver forhåbentligt ikke at sige, at man naturligvis ikke skal pløje autocamperen ind gennem skoven og være ligeglad med sine omgivelser.
Det vigtigste af alt er, at vi tænker os om og behandler naturen varsomt. Vi er gæster og bør være betænksomme gæster, som ikke efterlader affald, spildevand og udleder unødvendig støj. Både af hensyn til naturens planter og dyr, og dels over for de mennesker, der ejer den og færdes i naturen.
Vi samler gerne råvarer fra naturen, altså det der hedder at sanke, at kunne finde “vild mad” er en gave, som vi er glade for.
Sankeregler
I offentlig skov må du sanke over det hele, mens du i privat skov kun må sanke det, du kan nå fra stien.
Du må sanke overalt på strande og med kortvarige ophold til fods i strandenge hele døgnet.
På offentlige, udyrkede arealer må du altid sanke, mens du på private, udyrkede arealer kun må sanke fra kl. 6 og til solnedgang.
Hvis området er privat, må du gerne kontakte ejeren, som kan give lov til mere.
Kilder: Naturbeskyttelsesloven, Adgangsbekendtgørelsen, Mark- og vejfredsloven
Maden bliver bare lige det mere lækkert, når man kan finde de hemmelige steder med havtorn, bær, frugt mm. Man får skærpet sine sanser, bruger sin sunde fornuft og lærer de forskellige landskabstyper at kende.
Ifølge Jyske Lov fra 1241, som faktisk stadig gælder, må man dagligt sanke så meget, som der kan være i ens hat, og kun til privat brug.
Pas på naturen og nyd den, den er den eneste vi har.
