Miguel Huusmann-Sørensen rejser ofte alene med sin datter, Lili. “Det har givet os et helt unikt bånd”, siger han. Her er de i Sverige i 2020. Privatfoto: Huusmann-Sørensen
I dag arbejder Miguel med udsatte unge, og naturen er omdrejningspunktet. Den hjælper de unge, og den hjalp ham. ”Det var her, tankerne om at jeg kunne tilbyde verden andet end narko kom”, siger han.
Et liv med stoffer og bandekriminalitet blev langsomt skiftet ud med den fri natur. Miguel Huusmann-Sørensen voksede op i Aarhus-forstaden Tilst. Herfra tog hans liv fart fra en hverdag med stoffer.
”Jeg blev født i Gellerup i Aarhus Vest. Jeg var fem år, da mine forældre blev skilt, og jeg flyttede med min far til Tilst. Jeg manglede opmærksomhed og følte mig utilstrækkelig, og da jeg var omkring 14 år, begyndte jeg at komme i dårligt selskab”, fortæller han i dag små 20 år senere.
Det var her tankerne om, at jeg kunne tilbyde verden noget andet end narko kom, Miguel Huusmann-Sørensen
En omflakkende tilværelse trak ham fra Aarhus over Hadsten, Randers og til Silkeborg, inden han mødte Vesterhavets rå brusen.
”Særligt stykket fra Hvide Sande til Vedersø Klit blev min redning. Jeg elskede at stå derude, når der var storm, fordi man bare er så lille, når naturen raser. Det opdagede jeg der”, fortæller han og fortsætter:
”Det var fedt at få kastet sin egen ubetydelighed i hovedet. Det satte nogle tanker i gang, som jeg først efter flere år kunne stykke samme til noget, jeg kunne bruge til noget. Men det var her tankerne om, at jeg kunne tilbyde verden noget andet end narko kom”.
Politi og stoffer, psykisk terror og vold
I dag er Miguel 31 år og bor i Silkeborg, hvor han er lykkeligt gift med Christina. Sammen har de datteren Lili på fire og Malthe på otte måneder.
Det er nu syv år siden, at Christina og Miguel på deres bare anden date blev enige om, at det skulle være dem og flyttede sammen. Dengang var Miguel midt i 20-erne og Vesterhavet havde efterhånden blæst så mange nye tanker igennem hovedet på ham, at han var klar til at lægge attituden fra 8210 Aarhus V bag sig.
”Der var mange børn fra sunde familier på den skole, jeg gik på i Tilst. Jeg løj for at gøre mig bedre, og på et eller andet tidspunkt opdager børn også sådan noget, så jeg blev outsider”, siger Miguel og fortsætter:
Der var masser af stoffer involveret, og politiet havde ofte fat i mig, Miguel Huusmann-Sørensen
”Min far boede i Tilst, og min mor boede i Hadsten, så der var ingen, der havde styr på, hvad jeg lavede. Det gav mig to omgangskredse med rockere det ene sted og indvandrere det andet sted. Der var masser af stoffer involveret, og politiet havde ofte fat i mig. Det var ikke nogen gode omgangskredse, men de gav en status, som jeg ikke havde før”, fortæller han.
Et efterskoleophold i 10. klasse skulle få Miguel væk fra bandemiljøet, men det ophold varede kun kort.
Jeg kom blæsende fra Gellerup med en dårlig attitude, Miguel Huusmann-Sørensen
”Det var en efterskole med en masse velfungerende unge, hvor jeg kom blæsende fra Gellerup med en dårlig attitude. Det gav nogle episoder, hvor jeg var efter nogle af de andre med mobning. Noget af det var på grænsen til psykisk terror og vold, og jeg råbte ad lærerne, og efter to måneder blev jeg smidt ud”.
I naturen handler det om,
hvad man bidrager med
Herfra var der stadig langt til Vesterhavets blå og rå bølger og mågernes skrig. Men i dag er det dem, han tænker på, når han arbejder med andre udsatte unge; Vesterhavet og en overlevelsestur til Vrads, han tilmeldte sig til i begyndelsen af Christinas og hans forhold.
”Jeg ville egentlig melde afbud, men Christina sagde nej, jeg skulle afsted. Det var en basis overlevelsestur, vi var på, hvor vi mødtes på en rasteplads med vores rygsække og udstyr. Arrangøren hedder Lars. Han arbejdede med udsatte unge, og vi klikkede bare. I dag er han et af to mennesker, som jeg kan betro mig til”, fortæller Miguel og fortsætter:
Jeg blev pillet ned. Det var en helt speciel oplevelse, Miguel Huusmann-Sørensen
”Jeg troede, jeg kunne alt derude, men det kunne jeg ikke. Jeg blev pillet ned. Det var en helt speciel oplevelse. Et par af de fyre, vi var med derude, faldt over nogle kantareller. De var vildt lykkelige, og jeg tænkte what the fuck, det er jo bare svampe. Men det endte med, at vi gik en omvej på halvanden kilometer efter fløde til kantarellerne, så vi kunne lave dem over bålet om aftenen. Det var fedt at opleve”.
”Her mødte jeg en flok tossede skønne mennesker, som jeg stadig har kontakt med, og som viste mig, at naturen kan binde folk sammen på en helt anden måde, end jeg havde oplevet før. Jeg fandt ud af, at man i omgangskredsene i naturen og i udelivet ikke blev målt på, hvor stor din BMW eller stakken af sedler er. Her handler det om, hvad man bidrager med”.
De unge åbner op i naturen
I dag er det den samme oplevelse, han forsøger at give de unge, som han selv arbejder med, og som blandt andet også tæller mange tidligere misbrugere.
”Det var i september 2016, jeg kom på den tur, og mange af de ting derfra bruger jeg i mit arbejde med de unge i dag. I det daglige er det bare små ture med overnatning ude i weekenderne. Mange af dem er ved at brække sig, når de hører, at vi skal ud at gå, men flere af dem snakker stadig om en tur, vi var på sidste år, hvor de fik lov til at fylde poser med blade, som de kunne bruge som dyner”, fortæller han og fortsætter:
Det er herude, hvor mine ord ikke rækker længere, at de åbner op, Miguel Huusmann-Sørensen
”Det hele var bare lort for de unge på den tur, men i dag vil de hellere på sådan en tur igen end at ligge ved en badestrand. I weekenden skal vi ud at ride på islandske heste. Første gang vi gjorde det, brokkede de sig og sagde, at det kun er for homoer, men nogle af dem tager det til sig og nogle af dem er endda begyndt at gå i Fjällräv’. Det er herude, hvor mine ord ikke rækker længere, at de åbner op. Det gør de ikke i en kontorstol med spotlys på sig”.
“Øjenåbneren for mig var Vesterhavets rå brusen”
Selvom bandemiljøet var dårligt på næsten alle tænkelige måder, var det trods alt der, Miguel havde sine venner. Det var deres sprog han brugte, og den omgangstone han var tryg ved, uanset, hvor grov den end har været.
Fra som 18-årig at have masser af penge, altid nyt tøj og køre i stor BMW og komme til, hvor han er nu, har derfor krævet store personlige ofre.
Det har været svært at sige farvel, fordi det var den identitet, jeg havde, Miguel Huusmann-Sørensen
”Det har været svært at sige farvel, fordi det var den identitet, jeg havde. Drengene synes, jeg var farlig, og pigerne synes, jeg var sej, fordi jeg var frygtet. I dag har jeg ingen kontakt til dem fra dengang. Overhovedet ikke. Jeg møder nogle gange nogen af dem, og det bekræfter mig bare i, at det var det rigtige valg jeg tog”, siger han.
Overlevelsesturen, som Miguel tog på i 2016, blev det endelige vendepunkt i hans liv. Med Christinas store støtte var det her, han fik det sidste skub, som forandrede hans liv og bandementalitet til det bedre.
Forinden var det omsider lykkedes ham at færdiggøre en uddannelse som slagter. Efter at være blevet opsagt i sin læretid seks eller syv steder og smidt ud af to erhvervsskoler, fik han en sidste chance på teknisk skole i Holstebro.
Jeg måtte tage stoffer for at kunne holde mig kørende på arbejdet, Miguel Huusmann-Sørensen
”Det gik galt for mig med kokain og amfetamin, da jeg kom i lære som slagter. Jeg måtte tage stoffer for at kunne holde mig kørende på arbejdet, og det blev slemt for mig med de rocker- og bandemiljøer jeg var i, så jeg skulle væk”.
”Da jeg flyttede ud til min farmor og farfar i Vestjylland, var jeg 22 år. Det var på samme tid med misbruget her, jeg blev mere opmærksom på naturen, og det var her, jeg begyndte at vandre. Jeg begyndte at se naturen som mere end bare natur, men som noget man kan blive høj på. Øjenåbneren for mig var Vesterhavets rå brusen, uanset vejret”.
Kopierede metoder fra bandemiljøet som slagtermester
Efter opholdet i Vestjylland og færdiggørelsen af sin uddannelse vendte Miguel tilbage til Tilst. Denne gang som slagter i Bilka.
”For ikke at komme ind i det samme gamle miljø igen, flyttede jeg til Randers. Her begyndte jeg at gå lange ture, og jeg købte løbesko og rygsæk. Jeg kunne finde på at gå hjem fra arbejdet. Det gav mig ro, og jeg blev høj af oplevelserne udenfor. Det var her, jeg stoppede helt med misbruget”, fortæller han.
Jeg var skingrende sindssyg og kunne finde på at tage hjem til folk, der havde meldt sig syge, Miguel Huusmann-Sørensen
Det var omkring den tid, han mødte Christina. Men selvom lykkens gudinde tilsmilede ham, var alt stadig ikke godt.
”Jeg havde spidse albuer, så efter et år blev jeg slagtermester i Bilka. Det duede jeg ikke til, og jeg var en dårlig leder. Jeg lavede en tro kopi af det jeg kendte fra bandemiljøet, hvor der blev handlet med stoffer. Jeg var skingrende sindssyg og kunne finde på at tage hjem til folk, der havde meldt sig syge”, fortæller han og fortsætter:
”Jeg fandt en metode, så jeg kunne regne ud, hvornår pigerne i delikatessen havde menstruation. På den måde kunne jeg nå at fyre dem, hvis de viste tegn på, at de var gravide. Det endte med, at en produktionsleder blev kørt helt ned, og jeg blev bortvist, efter jeg kom tilbage fra en ferie”.
”Samme weekend, jeg blev fyret, tilmeldte jeg mig overlevelsesturen til Vrads”, fortæller han.
Bruger mikroeventyr med børn og unge
I dag har Miguel arbejdet med udsatte unge i tre år. Det første halvandet år, var det on and off, men beslutningen om at gøre det fast tog han i Norge i 2019.
Jeg tog kun afsted for at pleje mit eget ego og for at få noget tv-tid, Miguel Huusmann-Sørensen
”Jeg var med i Alene i vildmarken i efteråret 2019, hvor vi var i Salsvatnet i Norge. Det var mens, jeg sad deroppe, at jeg fik idéen om, at jeg ville arbejde fast med udsatte unge. Jeg tog kun afsted for at pleje mit eget ego og for at få noget tv-tid. Jeg kunne ikke abstrahere fra, at det bare var leg og for at pleje mit eget ego”.
Selvom Alene i vildmarken blev et kort bekendtskab for Miguel, var tiden i det norske fjeld derfor ikke spildt.
”Jeg havde en ambition om at være der som den sidste, men jeg fandt ud af, at det var spild af tid. Efter to uger savnede jeg min datter på 2,5 år, og hun havde brug for, at far kom hjem. Den første uge, efter jeg kom hjem, lavede Christina og jeg en søn. De tre giver mere værdi i mit liv”.
Ligesom han gør over for de unge, som han arbejder med, bruger Miguel også rigtig meget mikroeventyr i forbindelse med sine børn.
Naturen healer ikke de sår man får på kroppen, men den healer hovedet, Miguel Huusmann-Sørensen
”Jeg er tit i skoven med mine børn også. Det er bedre at komme ud end at sidde med telefonen i hånden derhjemme. Jeg henter ofte min datter tidligt i børnehaven, og så tager vi i skoven og får en Knorr Kop”, siger han og tilføjer om sin egen rejse igennem livet:
”Jeg bliver aldrig helt normal, men jeg har lært at følge normen. Jeg har mange ting i hovedet, så jeg har brug for det. Naturen healer ikke de sår man får på kroppen, men den healer hovedet”.
