Bålmad er blevet ekstremt populært. Det betyder, at flere butikker melder udsolgt af båludstyr allerede nu. Genrefoto
Madlavning over bål vokser eksplosivt, viser undersøgelse. Især de unge går forrest med bålmad og efterlader butikkerne tomme for båludstyr.
ANNONCE
Det koster penge at lave god journalistik.
Der er derfor såkaldte affiliatelinks til produkter i artiklen.
Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.
På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.
Mens Instagram de seneste måneder er druknet i nyudsprungne vinterbadere og fastelavnsbolleanbefalinger, er en hyggelig trend gået under radaren. En rundspørge fra XL-Byg viser nemlig, at snobrød, smeltede skumfiduser og bålmads popularitet når nye højder under den landsdækkende nedlukning.
Således melder byggemarkedet om vækstrater på helt op til 400 procent i 2020 inden for båludstyr og alle former for grej til bålmad. Det gælder både bålfade, gryder, pander, kander og andet udstyr til at lave en fuld middagsret i det fri, fortæller Doris Larsen, der er produktchef hos XL-Byg.
”Vores forretninger blev nærmest ryddet for båludstyr, efter corona gjorde sit indtog, og udesæsonen for alvor fik fat. Her var der pludselig en mulighed for, at man kunne samles børn og voksne og hygge sig med bålmad og hygge, uden at bryde nogen retningslinjer, siger Doris Larsen hun.
Outdoor-Camping anbefaler: Bålfade til bålmad
Vi sælger naturligvis Griddle and Fire Bowl fs38 fra Petromax. Lige nu kun 799,00 og de er på lager. Køb dem online her Læs mere »
Vi sælger naturligvis Griddle and Fire Bowl fs48 fra Petromax. Lige nu kun 999,00 og de er på lager. Køb dem online her Læs mere »
Vi sælger naturligvis Griddle and Fire Bowl fs56 fra Petromax. Lige nu kun 1.199,00 og de er på lager. Køb dem online her Læs mere »
Find mere båludstyr hos OutdoorPro her
Nyt at mange laver bålmad og søger båludstyr hele året
Ifølge Friluftsrådet har 34 procent af danskere været mere ude i naturen det seneste år end året før. For mange er bålmad nyt, men danskerne har været gode til at tage trenden til sig.
Mads Duzenius Christensen, der er ekspert i forbrugertrends og partner ved reklamebureauet Envision, kalder udviklingen markant.
”For få år siden var kokkerering ude begrænset til mad på grillen i en sæson, der løb fra uge 16-36. I dag er mange i gang hele året og eksperimenterer lystigt med båludstyr, som eksempelvis brændefyrede ovne og bålmad”, siger han og fortsætter:
”Corona-nedlukningen, hvor danskerne for alvor fik øjnene op for naturen, har blot styrket tendensen med bålmad endnu mere. Især de unge mellem 18 og 35 år er blevet storforbrugere af naturen og var også blandt de første til at være med på mad-over-bål-trenden, siger han.
Tripod: Det perfekte båludstyr
Denne Camp fire tripod fra Easy Camp, er rigtig smart at lave mad på, når man er ude i naturen. Sættet indeholder stativ, ildbakk... Læs mere »
Vi sælger naturligvis Hanging Fire Bowl for Cooking Tripod fra Petromax. Lige nu kun 1.099,00 og de er på lager. Køb dem online her Læs mere »
Find flere bålstativer hos Homeshop.dk her
4 gode råd til bålmad og valg af båludstyr
Leger du også med tanken om at lave bålmad til familien, er det langt fra nødvendigt at købe dig fattig i båludstyr. Her er fire gode råd til bålhyggen.
1. Tænd op efter menuen
Skal du lave kakao eller en hurtig suppe, kan du nøjes med et kogebål, der laves af alle slags brænde i små stykker. Det gør, at det er nemmere at justere varmen ved at fyre mere eller mindre.
Skal du derimod grille eller lave en ovnret, er et glødebål bedst til bålmad. Det giver en høj, jævn og vedvarende varme. Tænd op ca. 1 time inden, du skal bruge bålet. Når de fleste kævler er godt brændte, spreder du bålet ud, så der kun er gløder tilbage. Her er det bedst med hårde træsorter som bøg, eg og ask. Alternativt kan du også blande lidt grillkul i bålet.
Bonfire sæt
Foto: Bonfire
Outdoor-Camping anbefaler denne delbare tripot med grillrist og kæder.
Bonfire Bålstativ koster 804 kroner hos Homeshop.dk.
Køb Bonfire Bålstativ her.
2. Start beskedent
Det vigtigste, når du begynder at lave bålmad, er, at du går efter rigtigt båludstyr og eksempelvis ikke bruger almindelige pander og gryder med kort håndtag. Gør du det, risikerer du en ubehagelig nærkontakt med røgen eller at brænde fingrene på håndtagene, som bliver opvarmet af ilden. Du kan dog roligt vente med at investere i deluxe-grejet, til du ved, om bållivet er noget for dig. Det billige båludstyr kan som udgangspunkt det samme som de dyre mærker.
3. Styr på varmen
Det kan være udfordrende at styre varmen over et bål. Resultatet er ofte, at bålmaden brænder på eller går af kog, inden den er færdig. Derfor bør du bruge passende båludstyr til lejligheden. Et bålstativ med en rist i en lang kæde, der let kan hæves og sænkes er stærkt anbefalelsesværdig. Husk at tage gryden af risten, inden du løsner kæden.
4. Børnenes favorit
Hvis du vil lokke børnene væk fra skærmen og ud til bålhyggen, er det en god idé at skrue ned for ambitionerne og gå efter sikre hits som varm kakao, popcorn, pandekager – og så selvfølgelig snobrød. Det kræver en gryde, en bålrist, en pandekagepande med langt håndtag og snobrødspinde, og selvfølgelig en af de populære omnia ovne.