Interessen er enorm for de kommende naturnationalparker. Over 200 høringssvar om danskernes muligheder for blandt andet at møde elge på sine ture i Danmark kommer nu i Folketinget.
Interessen for de mange nye, vilde naturoplevelser, der venter danskerne i de kommende naturnationalparker, har været overvældende.
I alt 15 nye naturnationalparker, hvor naturen får plads til at udvikle sig på sine egne præmisser, er blevet vedtaget. Her kan du blandt andet møde elge i Gribskov i Nordsjælland og stude og krondyr i Fussingø ved Randers.
Siden da har Miljøministeriet modtaget 210 høringssvar fra borgere, organisationer og foreninger, der har bidraget med deres inputs og tanker for de kommende naturnationalparker. Derfor kommer elgen, ”Nordens giraf”, og de andre spændende dyr, som bliver sluppet ud i parkerne nu en tur i Folketinget igen.
”Jeg er rigtigt glad for den store interesse og de mange inputs, vi nu har fået. Det er tydeligt, at det her er et emne, som rigtig mange danskere interesserer sig for”, siger miljøminister Lea Wermelin og fortsætter:
“Vi står i en naturkrise, og forskere og grønne organisationer har længe peget på naturnationalparker som et middel til at få vores natur på fode igen. Det kræver et opdateret regelsæt, som giver bedre rammer for netop natur og biodiversitet”.
Spejdere: Hegn kan signalere ”adgang forbudt”
Om naturnationalparkerne
De to første naturnationalparker kommer i Fussingø og Gribskov.
Efter planen bliver de to første parker indviet i starten af 2022.
I finansloven for 2021 blev der afsat midler til yderligere 13 naturnationalparker.
Skov- og landbrugsproduktion fjernes fra stederne.
Der skal udsættes store planteædere, som kan indgå i naturen og være med til at skabe en vildere natur.
De nye naturnationalparker på statens arealer bliver uden skov- og landbrugsproduktion og vil udvikle sig til en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for pressede og truede arter. Og store græssende dyr bliver en helt naturlig del af de fremtidige økosystemer og skal være med til at udvikle den nye natur.
I de to første naturnationalparker i Gribskov og Fussingø får de naturlige dynamikker lov til at folde sig ud sammen med store græssende dyr som hjorte, kvæg, og elgen. Samtidig er der lagt vægt på, at parkerne bliver åbne for mennesker, der gerne vil ind og opleve den vilde natur og de store dyr.
De to naturnationalparker blev vedtaget den 4. december 2020, og den 15. januar 2021 kom lovforslaget til høring. Det er nu de høringsforslag, som nu skal viderebehandles i Folketinget. Her har Spejderne blandt andet budt ind med deres forslag til parkerne.
”Mere vild natur er bare dejlig. Vi oplever ofte, at den kan være meget tæmmet. Hvis man færdes i den vilde natur, skal man lære spillereglerne for vild natur at kende. Det er en fin løsning, at der skal være flere vilde dyr, for så er der mere at forholde sig til, når vi færdes i naturen, og man skal lære at gebærde sig over for dyr”, siger Kristine Clemmensen-Rotne, der er formand for Spejderne og fortsætter:
”Det er vigtigt at alle får adgang til områderne. Hvis der skal være vilde dyr, kan det være nødvendigt med hegn. Hegn kan meget nemt signalere, at der er adgang forbudt. Her er det vigtig, at man skilter tydeligt med, at der er offentlig adgang”, siger Kristine Clemmensen-Rotne
Dyr skal give naturen en hjælpende hånd
Naturen i parkerne vil desuden blive hjulpet på vej med genopretninger af vådområder og andre biodiversitetsfremmende tiltag som for eksempel at fjerne ikke-hjemmehørende træer.
Med lovforslaget foreslås et nyt kapitel om naturnationalparker til naturbeskyttelsesloven, og samtidig sker der ændringer af flere andre love som for eksempel en justering af skovloven. Ændringerne skal blandt andet give bedre mulighed for, at naturen i naturnationalparkerne kan udvikle sig på egne præmisser.
Derudover foreslås der også en ændring i dyrevelfærdsloven for at give bedre mulighed for, at der kan udsættes store planteædere i naturnationalparkerne. De store planteædere som elgen skal leve vildt i naturnationalparkerne hele året, uden at der gås på kompromis med dyrevelfærden.
”Naturen er presset, og arter forsvinder i et skræmmende højt tempo. Her er naturnationalparkerne en del af løsningen, blandt andet fordi de skaber flere værdifulde levesteder for dyr og planter. Til det formål spiller de store græssere en vigtig rolle. Når vi sætter køer, heste og andre græssende dyr ud på statens arealer, gør vi det for at hjælpe naturen. Men når vi lader dyrene give naturen en hjælpende hånd, har vi samtidig en pligt til at holde hånden under dyrevelfærden, det må vi aldrig gå på kompromis med”, siger miljøminister Lea Wermelin og fortsætter:
”Det er vigtigt at understrege, at hegnene skal holde de store græssere inde, ikke holde mennesker ude. Tværtimod håber jeg, at naturnationalparkerne vil være en invitation til, at endnu flere kan opleve vores fantastiske natur i Danmark. Jeg håber, at danskerne tager godt imod idéen om, at store græssende dyr også kan være for eksempel køer, krondyr og elge, som uden tvivl vil skabe spændende, vilde naturoplevelse, siger miljøminister Lea Wermelin.
