Skovflåter spreder borrelia og den frygtede TBE, som kan give hjernebetændelse. Flåter er mider, der har forskellige stadier, hvor den kan måle fra cirka 0,8 mm og op til 3 mm. Foto: Outdoor-Camping
Flåter er berygtede for at sprede borrelia og TBE. Men faktisk er der meget, du selv kan gøre for at undgå den lille mide. Her får du seks gode råd, der beskytter dig mod skovflåter.
ANNONCE
Det koster penge at lave god journalistik.
Alle links til produkter i artiklen er derfor såkaldte affiliatelinks.
Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.
På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.
Fra maj til oktober er det højsæson for skovflåter, men der kan sagtens være flåter i naturen allerede i marts og april. Så vær opmærksom på flåter, når du færdes i skoven – ikke bare om sommeren, men også forår og efterår.
Milde vintre og fugtige somre giver skovflåter rigtig gode betingelser for at overleve og formere sig. Særligt når sommeren også er varm, får skovflåter nærmest optimale vilkår for at sprede den berygtede borrelia-infektion og TBE.
Men selvom skovflåterne er talstærke, skal man ikke lade sig skræmme fra at færdes i naturen. Det siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening:
– At holde sig fra naturen for at beskytte sig mod flåtbid, borrelia og TBE er som at undgå trafikken for ikke at ende i biluheld. Sandsynligheden for at blive syg af et flåtbid er relativt lille, og husker man at tjekke børn, voksne og kæledyr for flåter dagligt, bør man have elimineret den værste risiko, siger Bo Håkansson.
Flåt-spray: Apotekets Insektspray Plantebaseret
Apotekets Insektspray Plantebaseret virker afskrækkende på almindelige danske myg, mitter (små stikmyg), tropiske myg samt flåter i op til 6 timer. Apotekets Insektspray Plantebaseret kan anvendes til voksne og børn fra 3 år. Apotekets Insektspray Plantebaseret har en vejledende pris på 110 kroner og kan købes her.
Om Apotekets Insektspray Plantebaseret
Vejledende pris: 110 kroner.
Deklaration: Produktet er biocid.
Indhold: 100 ml.
Køb Apotekets Insektspray Plantebaseret her.
Flåt-spray: Biomixtur Økologisk Flåtspray
Biomixtur Økologisk Flåtspray reducerer risikoen for flåtbid og dermed infektionssygdomme. Indholdet skal sprayes direkte på huden eller på tøjet, men må ikke bruges på børn under tre år eller kommes i øjne eller i munden. Biomixtur Økologisk Flåtspray misfarver ikke, men test evt. på sarte inden brug stoffer. Biomixtur Økologisk Flåtspray har en vejledende pris på 135,15 kroner og kan købes her.
Om Biomixtur Økologisk Flåtspray
Vejledende pris: 135,15 kroner
Indhold: 100 ml
Deklaration: Medicinsk udstyr med økologiske æteriske olier
Køb Biomixtur Økologisk Flåtspray her.
Mod kløe og svie: Faaborg Pharma Relief+
Faaborg Pharma Relief+ Creme indeholder mepyramin, som virker kløestillende og dæmper dermed kløe, svie og hævelse efter alt fra insektstik til brandmænd, brændenælder og flåter. Derudover indeholder Faaborg Pharma Relief+ klorhexidin, der virker rensende, hvis du har været kradser hul på eksempelvis myggestikket. Faaborg Pharma Relief+ Creme har en vejledende pris på 149,95 kroner og kan købes her.
Om Faaborg Pharma Relief+ Creme
Vejledende pris: 149,95 kroner.
Indhold: 100 ml.
Deklaration: Medicinsk udstyr uden parfume.
Køb Faaborg Pharma Relief+ Creme her.
TBE og borrelia fra skovflåter skal tages alvorligt
Flåter og flåtbid er i sig selv helt ufarligt, men skovflåter kan være bærere af to forskellige sygdomme, der kan være farlige for mennesker: Borrelia og den relativt nye sygdom i Danmark: TBE.
En naturlegeplads i Tisvilde i Nordsjælland blev i juni 2020 lukket, fordi der blev fundet ekstraordinært mange flåter med sygdommen TBE. Sygdommen er ufarlig hos de fleste mennesker, men kan udvikle sig til influenza-lignende symptomer og i værste tilfælde hjernehindebetændelse.
Selvom man fra 2013-2018 kun har diagnosticeret 27 danskere med TBE, har den nye sygdom gjort mange danskere urolige for at færdes i naturen. Trods det lave antal TBE-ramte danskere forstår Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening godt frygten for skovflåter:- TBE er, blandt andet på grund af klimaforandringer, kommet for at blive. Og selvom sygdommen lige nu er rimelig sjælden, kommer den sandsynligvis til at blive et større problem i fremtiden. Derfor er det helt på sin plads, at man husker at tage sine forholdsregler, når man bevæger sig i naturen.
Skovflåter overfører sjældent TBE og borrelia
Kun cirka 15 procent af skovflåter i Danmark er smittede med borrelia.
Det skønnes at risikoen for at få borrelia efter bid af skovflåter er cirka 1 per 50 flåtbid, altså cirka 2 procents risiko for at blive smittet.
TBE er endnu mere sjælden, og man har påvist omkring to tilfælde om året på Bornholm og kun sporadiske tilfælde uden for Bornholm.
Cirka 25 procent af TBE-smittede får influenzalignende symptomer, og cirka 25 procent af disse udvikler sig til hjernebetændelse.
Kilde: Statens Serum Institut
6 gode råd: Sådan undgår du borrelia og TBE fra skovflåter
1. Lyse bukser og sokker gør livet svært for skovflåter
Skovflåter elsker fugtighed og varme, og derfor færdes de ofte på enge og i skovbunden. De kan ikke springe, men sidder på det yderste af græsstråene og er klar til at klatre over på dyr eller mennesker, der kommer forbi. En god tommerfingerregel er, at findes der hjortevildt i dit område, så er der helt sikkert også flåter. Flåter er mørke. Derfor er det en god ide at tage lyst tøj på underkroppen, og træk gerne strømperne ud over buksebenene. Det gør det sværere for flåter at sætte sig fast, og samtidig gør det hvide tøj det nemmere at opdage flåterne.
2. Løbende kropstjek for skovflåter
Borrelia bliver først overført, når skovflåten har siddet flere timer og har haft tid til at overføre bakterien med en væske. TBE bliver overført umiddelbart i minutterne efter flåtens bid. Derfor er det en god idé løbende at tjekke især benene for kravlende flåter.
Under alle omstændigheder er det en god idé at tjekke kæledyr, børn og voksne grundigt efter naturudflugten, eksempelvis om aftenen. Knæhaser, indersiden af armen og andre ”hyggelige” varme områder på kroppen, skal man især være opmærksom på. Derudover er hårbunden ofte udsat hos børn.
3. Klem ikke flåter – øger risiko for borrelia-infektion
Vær opmærksom på at fjerne hele flåten fra huden, da hovedet på skovflåten har det med at sidde godt fast. Bliver hovedet alligevel siddende, skal det nok selv ryge ud af kroppen med tiden.
Et godt tip til at fjerne flåter er at tage en smal pincet (eller flåttang fra apoteket) og tage fat om skovflåten så langt nede om hovedet som muligt uden, at den går i stykker. Så drejer du flåten rundt et par gange og trækker langsomt og sejt indtil den slipper.
4. Bliv TBE-vaccineret
Er du særligt meget ude i naturen, eller bor i områder med mange skovflåter, og hvor TBE har vist sig (eksempelvis i Nordsjælland eller på Bornholm), kan du tale med din læge om at blive TBE-vaccineret.
5. Hold dig til stier – der bor skovflåter ikke
Sandsynligheden for at blive bidt af en flåt, hvis du holder dig til stier og veje, er uhyre lille. Flåter holder til i højt græs og krat og bryder sig ikke om tør, blottet jord. Er du derfor bekymret for at blive bidt, kan du holde dig til afmærkede stier.
6. Hold øje med symptomer efter flåtbid
Er du blevet bidt af en flåt med borrelia-virus, danner der sig typisk et tydeligt rødt udslæt rundt om biddet. Herefter opstår der feber, hovedpine og træthed. Det røde udslæt kan dog godt vise sig andre steder på kroppen. Det er derfor vigtigt at holde øje med udslæt og være opmærksom på symptomer, som kan komme helt op til et par uger efter biddet.
Samme symptomer viser sig ved TBE, men først to ugers tid efter biddet. Hold derfor øje med symptomer i tiden efter et bid fra en skovflåt, og gå til lægen ved mistanke om sygdom.
TBE og borrelia hos hunde og katte
Hunde kan få TBE, men langt de fleste hunde går helt fri for symptomer. TBE-symptomer ved hunde er feber, problemer med balance og nervesystem. Hunde kan også få borrelia, men både borrelia og TBE er ekstremt sjældent hos katte.