GUIDE NYHEDER TELT & SHELTER

Billig camping i Vestjylland: Se kortet over steder med fri teltning

billig camping fri teltning vestjylland

I Vestjylland er der fri teltning i 31 offentlige skove. Hvis du er til billig camping, er dette derfor den perfekte måde at komme på gratis telttur og derved spare udgifter på turen. Foto: Outdoor-Camping

I 31 skove i Vestjylland må du slå telt op og sove – gratis. Er du til billig camping og vild vestjysk natur, får du her guiden til, hvor der er fri teltning i den vestjyske natur.

Kan du lide tanken om at gå i seng til solnedgangen over Vesterhavet, eller hvad med at gå på ravjagt langs vandet morgenen efter en nat i telt i den fri natur? Så kan du gøre det – ganske gratis endda.

Fri teltning, som campingformen hedder, er billig camping i verdensklasse. Her må du nemlig slå dit telt op midt i den frie natur, gå til ro til vindens hvisken over Vesterhavet og vågne op igen til mågernes kalden over klitterne.

Er du prisbevidst, til billig camping og har lyst til fri teltning, så gemmer Vestjylland på hele 31 skønne natur-perler, som blot venter på, at du kommer ud og trykker pløkkerne ned i den sandede muld.

Inden du kommer så langt, skal du huske, at du kun må sætte telt op i de pågældende skove, hvor fri teltning er tilladt. derudover må du kun sætte teltet på de træbevoksede områder i skovene. Vis respekt for naturen og efterlad gerne området pænere, end da du kom dertil.

Billig camping i Vestjylland: Her er der fri teltning

Naturstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder over hele Danmark. Selvom overnatning som udgangspunkt er tilladt på liggeunderlag og i sovepose i alle offentlige skove, så er det altså kun tilladt at slå telt op i få af dem. I alt drejer det sig om 278 skove på landsplan, hvor du må telte, og 31 af dem ligger altså i Vestjylland.

Med 31 steder til fri teltning i naturen er Vestjylland en af de landsdele i Danmark, der byder på flest billige camping-muligheder. Men tallet dækker også over, at flere skove og plantager er delt op. Eksempelvis har Naturstyrelsen zoneopdelt Klosterheden, så du kun må slå telt op på tre områder i skoven.

Andre muligheder for billig camping i Vestjylland

En del af de vestjyske skove og plantager, som byder på gratis camping, ligger forholdsvis tæt på hinanden. Især i området omkring Lemvig, Struer og Holstebro kan du relativt nemt nå fra den ene skov til den næste til fods eller på cykel. Også dette hjælper til at holde budgettet nede, så du slipper for dyr transport, hvilket gør telt- og campingturen ekstra billig.

Derudover har Naturstyrelsen over 800 gratis teltpladser fordelt over hele landet. Teltpladserne kaldes “primitive overnatningspladser”, og rigtig mange af dem ligger i Vestjylland. Selvom de kaldes “primitive”, skal man dog ikke lade sig skræmme, da der ofte både er vandhaner og toiletter på pladserne. Det betyder, at forholdene ofte er gode her. Naturstyrelsens teltpladser kan du læse mere om her.

Derudover er der over 750 shelters, fordelt over hele landet, som du også kan bruge og overnatte i. Omkring 630 af dem er offentlige, og mange af dem finder du også i Vestjylland. Dem kan du læse om her.

Se kortet: Her er der billig camping med fri teltning i Vestjylland

Vestjylland er hjemsted for mange skønne naturperler, hvor du blandt andet kan komme helt tæt på havet i Husby Klitplantage, eller nyde uforstyrrede klitter, Nordsøen og naturen i Ho Klitplantage ved Varde. I Outdoor-camping’s guide herunder har vi samlet alle de steder i Vestjylland, hvor du frit må slå telt op.

For overskuelighedens skyls har vi samlet skovene med fri teltning i den frie vestjyske natur i faktaboksen nederst. Det har vi gjort i klynger under nærmeste større by, så du nemt får overblik over, hvor du kan tage på billig campingferie i naturskønne omgivelser.

Klik på ikonerne på kortet nedenfor og se brugernes anmeldelser af skovene, hvor der er fri teltning i Vestjylland.

Struer / Lemvig
Klosterheden i området øst for Klosterhedevej
Klosterheden SV
Klosterheden i område N/Ø for Rom Flyveplads
Klosterhede Plantage (Hornet)
Klosterhede Plantage (Sækken)
Resenborg Skov
Vinderup Skov. Til området hører der i alt 15 små områder, hvor du må sætte telt op

Holstebro
Blåbjerg Plantage / Ormstrup Plantage
Borbjerg-Nørreskov område 1
Borbjerg-Nørreskov område 2
Borbjerg-Nørreskov område 3
Skårmose Plantage
Ølgryde Plantage

Ringkøbing
Femhøjsande

Ulfborg/ Bækmarksbro
Husby Klitplantage nord
Husby Klitplantage syd
Lystbæk
Møborg Skov vest
Møborg Skov øst
Skalstrup Skov
Åbjerg Skov

Skjern
Tirsbjerg Plantage
Troldhede Brunkulsleje

Varde
Ho Klitplantage
Nørre Nebel Skov
Oksby Klitplantage

Similar Posts