Som at være der selv: Gå rundt om og kom helt ind i bilerne på Dethleffs virtuelle præsentation af deres 2021-nyheder. Pressefoto: Dethleffs
Nye tider kræver nye veje. På grund af corona har Dethleffs i år valgt at præsentere sine autocamper-nyheder til 2021 på en virtuel messe. Se de flotte billeder, hvor du kan gå rundt på messen og helt ind i bilerne, her.
Oplev Dethleffs virtuelle messe her. Bevæg dig rund med musen og se på alt fra autocampere til campingvogne. Du kan også bevæge dig i vognene og måle afstande fra eksempelvis sæder til døre og meget andet. Artiklen fortsætter under billedet.
Kriser fremmer kreativiteten. Sådan er det også hos én af verdens absolut førende producenter af autocampere, Dethleffs. På grund af corona har de valgt at melde afbud til Autocamper Show 2020 i Fredericia i år. I stedet har autocampergiganten valgt at lave deres egen virtuelle messe, hvor du kan gå rundt om vognene og helt ind i dem.
”2020 vil vi af flere årsager ikke glemme, blandt andet fordi intet forløber helt som planlagt. Vi ville gerne have vist vores 2021-nyheder frem live og personligt. Men siden vi ikke kan mødes på eksempelvis det første Autocamper Show i Fredericia i år, har vi i stedet oprettet en digital messe”, siger han og fortsætter:
”Her kan alle vores 2021-nyheder opleves nemt, bekvemt og sikkert hjemme fra sofaen. Intet slår selvfølgelig stemningen på messerne, men med vores virtuelle messe, synes jeg, vi kommer meget tæt på selv at være der i virkeligheden”, siger Jens Hammer.
Salget af autocampere og campervans stiger voldsomt
Det er blevet populært som aldrig før at købe autocampere og campervans herhjemme. For bare få år siden blev der solgt cirka 200 autocampere om året. Det tal ligger nu på omkring 800, og alene i 2019 steg salget med knap 30 procent. Det viser tal fra den danske autocamperbranche.
”En ferieform, som i dag er mere populær end nogensinde. Det kan den nuværende situation med corona heldigvis ikke ændre på – snarere tværtimod – for vores branche udforskes netop nu af nye personer, som aldrig før har været campister. Hos mange andre ligger campingerfaringerne meget langt tilbage. Her er vores 2021-modelprogram skræddersyet netop til dem”, siger Jens Hammer.
Til 2021 har Dethleffs udviklet autocamperne Just 90 og Pulse Classic 90. Især Just 90 er god til nybegyndere, mens Pulse Classic 90 er god til både nybegyndere og de mere erfarne campister. Begge biler kan køres på et almindelige kørekort B.
Både Just 90 og Pulse Classic 90 kan opleves på Dethleffs virtuelle messe.
Om Just 90
Dethleffs Just 90 er lys og venligt indrettet. Klik på billedet og træd direkte ind i bilen. Pressefoto: Dethleffs
Med Just 90 har Dethleffs særligt nybegyndere indenfor autocamperverdenen i tankerne.
Bilen har et friskt design og er udstyret med et ungt, lyst interiør og moderne udstyr.
Just 90 giver en prisfornuftig begyndelse på autocamperlivet med god kvalitet og udstyr.
Bilen er familievenlig og godkendt til 4 personer.
Der kan suppleres med en 2-personers sænkeseng som tilvalg.
Forsæderne er drejelige, så man kan få en L-siddegruppe med fritstående bord.
Der er LED-spots i siddegruppe- og sengeområde inkl. touchfunktion og USB-port.
Bilen har meget opbevaringsplads med et lavt chassis, som giver god plads bag i bilen, som er delvist egnet til cykler.
Alle senge har ergonomiske lamelbunde af træ.
Brusekabinen er adskildt fra toilet og håndvask, hvilket giver god bevægelsesfrihed på badeværelset/toilettet.
Har stort køleskab med frostboks på 141 liter.
Bilen vejer 3499 kg. og kan derfor køres på et helt almindeligt kørekort B.
Længden på bilen er 696 cm.
Bredden på bilen er 233 cm.
Bilen fås i 6 standartudgaver med forskellig indretning.
Læs mere om Just 90 her.
Om Pulse Classic 90
Der er god plads i Dethleffs Pulse Classic. Klik på billedet og træd direkte ind i bilen. Pressefoto: Dethleffs
Pulse Classic har et tidløst klassisk interiør.
Forsæderne er drejelige, så man kan få en L-siddegruppe med fritstående bord.
Har stort køleskab med frostboks på 141 liter.
Har god ventilation bag overskabene, som forebygger dannelse af kondens og sikrer et sundt indeklima.
Bilen er familievenlig med mindst 4 faste sovepladser, uden det kræver ombygning af siddegruppen.
Som ekstra soveplads kan der købes ekstra elektrisk justerbar sænkeseng som ekstraudstyr.
Sengene har ergonomiske lamelbunde af træ.
Brusekabinen er adskildt fra toilet og håndvask, hvilket giver god bevægelsesfrihed på badeværelset/toilettet.
Gulvet i bodelen er niveaufrit og har et stemningsfuldt stenlook.
Bilen vejer 3499 kg. og kan derfor køres på et helt almindeligt kørekort B.
Længden på bilen er 741 cm.
Bredden på bilen er 233 cm.
Bilen fås i 4 standartudgaver med forskellig indretning.
Læs mere om Pulse Classic 90 her.