Lene Vestergren Rasmussen ved de oversvømmede vandhuller. Storm og alvorlige oversvømmelser har formentlig ødelagt 20 års arbejde for naturbevarelse på Fyn. Også danskernes rejselyst påvirkes af voldsomt af vejret, men nu kaster politikerne på Christiansborg en redningskrans. Foto: ZOO København
Alt ændres: Dyr dør og danskernes rejselyst påvirkes af voldsomt af vejret. Men nu kaster politikerne på Christiansborg en redningskrans.
Lene Vestergren Rasmussen, der er dyrepasser i København ZOO skulle egentlig holde ferie på Hjortø i denne uge. I stedet kæmper hun nu sammen med den lokale befolkning på øen for at se, om nogle af frøerne har overlevet, og om de kan reddes.
Ligesom forsikringsselskaberne i øjeblikket er i gang med at få et overblik over skader på huse og andre materielle ødelæggelser efter oktobers storm, så er dyrepasser og projektleder Lene Vestergren Rasmussen fra Zoologisk Have København ved at besigtige skaderne på Hjortø i det Sydfynske Øhav.
Her har forhøjede vandstande med havvand ødelagt vigtige vandhuller for den truede og fredede klokkefrø. ZOO har nemlig igennem 20 år arbejdet sammen med lokale ildsjæle på øen for at redde den oprindelige bestand af den fine – og for økosystemet -vigtige frø fra at uddø.
Før stormen var bestanden i fremgang, og der var masser af liv og kvækken at høre i det naturskønne område. Nu er de bedste vandhuller, hvor klokkefrøerne lever, fuldstændig oversvømmet og fyldt med havvand, som er livsfarligt for dem, fortæller Lene Vestergren Rasmussen:
Find regntøj her
”Jeg tror desværre, de alle er døde. Det er meget trist, og jeg er virkelig ked af det. Siden vi startede på dette projekt for cirka 20 år siden, har klokkefrøen ikke haft brug for vores hjælp. Det har de nu”, siger dyrepasseren og fortsætter:
”Man tænker nok ikke lige over, at voldsomme storme som disse ikke kun går ud over mennesker og deres boliger, men også levende væsner og deres levesteder. Især de mindste af dem som padder og insekter, som er essentielle brikker i den danske biodiversitet, går tabt. De har ikke en chance”, siger Lene Vestergren Rasmussen, der har arbejdet 36 år i København ZOO, og de seneste 20 for at hjælpe frøer og tudser i den danske natur.
Voldsomt vejr påvirker også vores rejseplaner
Det er ikke kun vores kyster og natur, der rammes af det voldsomme vejr. Klima samt andre faktorer som krig og økonomi påvirker også danskernes rejsevaner, og hvordan de forventer at rejse det næste halve år.
I en kundeundersøgelse fra Europæiske ERV, der er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab, svarer over halvdelen, at de vil rejse som hidtil, mens 29 procent vil rejse mindre end tidligere.
Der er dog også nogle danskere, der forventer at komme på flere ferier end tidligere. Her er der nemlig hele 14 procent af de adspurgte, der planlægger at rejse mere end hvad de plejer at gøre.
Alligevel et ekstreme vejr vil påvirke danskernes rejseplaner indenfor det næste år. Ifølge Europæiske ERV ser vi nemlig løbende, hvordan forskellige vejrfænomener såsom tørke, oversvømmelser, hedebølger og naturbrande påvirker danskernes ferie.
”I samme undersøgelse svarer 38 procent, at det ekstreme vejr ikke påvirker deres rejseplaner indenfor de næste 12 måneder”, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV og fortsætter:
Find rejser og oplevelser her
”Det er ikke usædvanligt, at flere af danskerne overvejer, hvordan de ønsker at rejse i fremtiden. Det ekstreme vejr kan have gjort det svært for mange at slappe af og nyde deres ferie, da man enten selv har oplevet konsekvenserne af det ekstreme vejr, eller deres nærmeste har været påvirket af det, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV.
Undersøgelsen foretaget for Europæiske ERV består af mere end 585 besvarelser indsamlet fra slut september til start oktober 2023.
Christiansborg er klar med en redningskrans
På Christiansborg erkender politikerne, at der er behov for at sætte endnu stærkere ind for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur mod konsekvenserne af klimaforandringerne.
Her er man derfor klar med et udspil, der vil hjælpe kommuner og grundejere mod vandmasserne. Derfor foreslår regeringen at afsætte i alt 1,3 milliarder kroner til indsatserne, som indeholder fem punkter:
1. Statsligt engagement i udsatte områder ved havet
2. Løsning på udfordringerne med højtstående grundvand
3. Forlængelse af kystbeskyttelsespuljen
4. Beskyttelse af Danmarks vestkyst
5. Nyt rådgivende embedsmandsudvalg
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke er det afgørende at vi sikrer os bedre mod vandmasserne. Planen kalder regeringen ’Klimatilpasningsplan 1’ og vil hjælpe både dyrelivet langs kysterne samt kystturismen.
”Vi har netop været vidner til voldsomme billeder fra store dele af Danmark, hvor en stormflod er skyllet ind over os fra øst. Flere steder med vandstande på højde med 100-års hændelser. Diger er brudt sammen, huse, butikker og veje er revet væk eller oversvømmet”, siger miljøministeren og fortsætter:
”Situationen er dybt alvorlig. Det er helt afgørende at vi sikrer os bedre mod vandmasserne og netop den opgave tager vi nu fat på med Klimatilpasningsplan 1. Det gør vi blandt andet ved at tage fat på de strukturelle problemer, som kommunerne har efterlyst en løsning på, og så sætter vi tempo på projekter, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fredet frø reddes trods mange druknede
På Hjortø, hvor Lene Vestergren Rasmussen går og kigger efter klokkefrøer, kom redningskransen fra Christiansborg en stormflod for sent.
Men fordi det netop gik så godt med klokkefrøerne på Hjortø, så har bestanden bidraget til andre udsætninger på de sydfynske øer. Øboernes arbejde har dermed været en kæmpe succeshistorie for den farverige frø, hvis kvækkende lyder som en lille klokke.
Selvom udspillet fra politikerne på Christiansborg kom for sent for klokkefrøerne på Hjortø, har Lene Rasmussen da heller ikke tænkt sig at give op.
”Bestanden skal jo op at køre igen. Det er der ingen tvivl om. Heldigvis har vi jo i vores avlscenter i ZOO frøer fra Hjortø-bestanden, som kan indgå i arbejdet med at få genoprettet noget af det ødelagte, siger hun og tilføjer:
”Øboerne her er meget stolte af deres natur, og at de nærmest har skabt et paradis for klokkefrøer. Lige nu er planen, at man vil forsøge at pumpe vandhullerne fri for havvand, så de kan blive fyldt op med rent regnvand og gøre området beboeligt igen. Dertil kommer et stort arbejde med at reparere de ødelagte diger, siger hun.
Klokkefrøen er total fredet i Danmark, det betyder den ikke må indsamles, hverken som æg, larve eller voksen, medmindre der er givet tilladelse fra Naturstyrelsen. Der blev sidst sat haletudser ud på Hjortø i 2012, og siden har det ikke været nødvendigt, da klokkefrøerne har trivedes og selv har stået for deres egen reproduktion.
Hvis ikke gode kræfter i 1990 havde gjort en indsats for arten, havde den med stor sandsynligvis været udslettet i Danmark. Nu vil man formentlig skulle sætter frøer ud igen fra ZOO’s avlscenter.
