VW-busser er meget populære og er steget meget i værdi i igennem de senere år. Bussernes popularitet afspejler sig også i, at Mike Krumbak og Signe Rasmussen får mange henvendelser fra unge par, der spørger, om de må leje bilen. Privatfoto
Signe Rasmussen interesserede sig egentlig ikke for biler. Men så en dag fik hun øje på Mike. Han kørte en olivengrøn VW-bus fra 1970’erne, og bare et halvt år senere var det forelskede par på deres første lange tur sammen til Italien.
Signe Rasmussen er som den danske sang: En ung blond pige på 31 somre. I dag bor hun i hus, som hun har bygget sammen med kæresten, Mike Krumbak. Det ligner en stationær tilværelsen men skinnet bedrager; i sommerhalvåret rejser parret nemlig landet tyndt i deres gamle VW-bus fra 1970’erne.
”Jeg har camperet meget som barn med min mor og far i campingvogn rundt omkring i Danmark og sydpå. Men da jeg mødte Mike, var det længe siden, jeg sidst havde camperet”, fortæller Signe.
Da de mødtes for første gang for fire år siden, kørte Mike rundt i en olivengrøn VW-bus, som får Signe til at smile, når hun tænker tilbage på deres første date.
”Samtalen på vores første date faldt ret hurtigt på bussen og en tur til Italien, som han drømte om at tage i den”, siger hun og fortsætter:
Jeg valgte ham ikke på grund af bussen, men den gjorde mig interesseret i ham. Den udstråler lidt hippiekultur og frihedsfølelse, Signe Rasmussen
”Jeg valgte ham ikke på grund af bussen, men den gjorde mig interesseret i ham. Den udstråler lidt hippiekultur og frihedsfølelse. Jeg havde kolonihavehus, da vi mødtes, og det harmonerede med friheden og den ikke så polerede charme. Det er mega hyggeligt”.
Vidste, at bussen imponerede Signe
Signe er lærer og fra Aarhus. Da hendes uskyldige blå øjne for første gang mødte Mikes ditto, havde hun været færdiguddannet i to år. Det havde Mike, der er webudvikler, til gengæld været i nogle år, og den rutinerede ræv vidste, hvad han gjorde, da han viste Signe et billede af sin olivengrønne VW-bus.
”Jeg viste hende et billede af den, fordi jeg vidste, hvordan den virker, men jeg brugte den ikke som scoretrick. Det ved jeg ikke, hvordan man gør, men den virkede. Det gør den på alle”, siger han og smiler, inden han fortsætter:
”Alle kigger og får et smil på læben, når de ser den. Hvis jeg holder i et kryds ved siden af en Ferrari, så er det min bus, der får opmærksomheden. Der er noget folkeligt ved den, som alle elsker. Også Signe”, fortæller Mike Krumbak.
Siden da er der løbet mange kilometer asfalt under dækkene, og bussen har været vidt omkring. Den har endda været med på Roskilde Festival, fortæller Signe.
”Vi har kun haft en tur sydpå, men vi har til gengæld været en del omkring i Danmark. Vi tager gerne bussen, når vi skal besøge familie i Nordjylland eller på stranden og på campingpladser. Hvis vejret er godt en weekend, så tager vi hundene med”, siger hun.
Jeg synes, den så sød og flot ud. Jeg sørger for vinglas og tallerkner. Lige hos os er det måske lidt stereotypt på det punkt, Signe Rasmussen.
Til Italien for nedrullede vinduer
Fra Mike for første gang viste Signe billedet af sin bus, gik der kun et halvt år, inden parret satte sig ind i bussen med kursen sydover. Mikes gamle drøm om en tur til Italien skulle realiseres, og det var med Signe ved sin side.
”Vi var af sted 14 dage uden nogen forkromede plan. Vi ville bare ned til søerne. Nogle steder blev vi flere nætter, og andre steder blev vi bare en enkelt nat, fortæller Signe, inden hun fortsætter: ”Der var ikke så meget komfort i bussen, og det larmede sindssygt meget fra motoren, så vi kunne ikke snakke sammen, når vi kørte, og vi kunne heller ikke høre musik. Så er der altså rimelig langt til Italien, siger hun og griner.
”Der var ingen aircondition i, så vi kørte med nedrullede vinduer, så det blæste ind. Sæderne var meget rette i bussen, og der var heller ingen nakkestøtte, men det har også en vis form for charme. Folk vinker og skal hen og snakke med os og vil se og ind i den. Man får meget opmærksomhed, fortæller hun og griner igen.
Signe hjælper til med udseende og indretning
Trods manglen på komfort har turen til Italien i dag antaget form af en masse skønne minder fra den første forelskelses tid. Også mindet om bilen, de dengang kørte i, har en særlig plads i Signes sind. Den olivengrønne bus er dog siden blevet skiftet ud med en gul, som også blev solgt, og ind kom en hvid model fra 1970.
“Jeg synes, den så sød og flot ud. Mike er mere til det tekniske. Det er jeg ved at lære, men det var ikke noget, jeg kendte til, og det interesserer mig heller ikke så meget. Jeg sørger for vinglas og tallerkner. Lige hos os er det måske lidt stereotypt på det punkt, men han nørder ikke kun. Han går også op i det æstetiske. Det er en stor del af det”, siger Signe og understreger, at det er Mikes bus og projekt.
Hvis mænd går op i biler, så går de også op i det æstetiske. Det er en mandepåklædningsdukke. Det er en del af det, Mike Krumbak.
”Jeg har brugt mange, mange penge på det her. Jeg har også solgt og tjent på dem, men de er blevet sindssygt dyre de seneste 10-15 år. Men jeg bruger en stor del af min løn på det”, fortæller Mike, inden han fortsætter:
”Hvis mænd går op i biler, så går de også op i det æstetiske. Det er en mandepåklædningsdukke. Det er en del af det”, siger han.
Selvom bussen er Mikes projekt, betyder det ikke, at Signe ikke har noget at sige om indretningen eller udseendet på den – tvært imod.
”Mike vælger gardiner og gulvtæppe, fordi det skal være originalt, men han tager mig med på råd. Jeg gav eksempelvis min holdning til kende om at lade de originale fælge sidde. Men han skulle alligevel selv prøve at have andre på af nogle omgange, før han måtte give mig ret og skifte tilbage til de originale”, fortæller hun.
Drømmer om børn og bedre komfort
Selvom Signe og Mike i dag har bygget hus i udkanten af Aarhus, er det langt fra slut med friheden på fire hjul. Den forelskede første fase lever videre, og måske har det noget at gøre med en ukomfortabel tur til Italien for en årrække siden.
Måske har det også noget at gøre med, at de to har fundet noget, de kan være fælles om, en interesse de kan dele. Også på sigt.
”Vi har ingen børn, men vil gerne have nogen i nærmeste fremtid”, fortæller Signe.
Små børn kræver dog, at man som minimum kan høre dem for motorstøjen, når de græder og er sultne. Her er der dog nogle klassiske udfordringer for mænd, som de af uvisse årsager tøver med at forstå.
”Mike vil gerne fortsætte. Han vil gerne have to busser, men det synes jeg er lidt overdrevet”, siger Signe og griner, inden hun fortsætter:
”Men jeg er ret overbevist om, at vi forsætter. Det med ikke at være bundet til et sted, men at man kan flytte sig, det tiltaler mig meget. Vi leger med tanken om en VW California med mere komfort. Nogle gange forelsker man sig bare i tanken om sådan en.
Indtil videre må drømmen om en VW California dog vente lidt. Mike har dog solgt den hvide bus, men den er i stedet blevet skiftet ud med en VW-bus fra 1979.
”Den nye her er noget bedre at køre i og større. Så med hensyn til camping, er den her noget bedre. Den her er mere 80’er-fed”, siger Signe, med hvad der lyder som en hentydning til, at der måske på et tidspunkt også kan blive plads til et lille barn deri:
”Og så er der også et økonomisk perspektiv i den her. Den nye er billigere, og derved har vi fået frigivet nogle penge, som ellers stod i den hvide bus, siger hun.
Dermed må drømmen om en VW California formentlig vente et par år endnu. Til gengæld er der måske råd til både bil og baby nu med den nye VW-bus. Dermed lever friheden på fire hjul videre for det unge par.
