GUIDE NYHEDER

Amok med hammock: Her må du bruge hængekøje outdoor

hammock hængekøje outdoor

Overnatning i hængekøje outdoor eller en nat i hammock, som det også hedder, er et fantastisk alternativ til telte og sheltere. Men der er en række vigtige regler, du skal kende til, inden du spænder hængekøjen op. Ellers risikerer du store bøder. Se reglerne her. Foto: Independent Wolf, Pixabay

Overnatning i hammock eller hængekøje outdoor giver den perfekte søvn. Her slipper du nemlig for ondt i ryggen efter en nat på hårde liggeunderlag. Til gengæld risikerer du en bøde, hvis ikke du kender reglerne. Reglerne får du her.

Overnatning i hammock eller hængekøje outdoor bliver mere og mere populært. Og med god grund: Dels gør hængekøjens form, at du sover som i en trygge pubbe, og dels slipper du for ømme led, ryg og muskler fra hårde liggeunderlag.

Alt hvad det kræver ud over en hængekøje er to træer, og så har du i princippet redt din hammock op for natten. Afhængig af årstid og temperaturer kan du tilføje diverse isolerende underlag som underqilt, inlet eller lagenpose til soveposen, dunfutter til fødderne og andet. Men som udgangspunkt kan du nøjes med en hammock eller hængekøje.

Samtidig kan du vågne til fuglenes fløjten og nyde solens første stråler igennem trækronerne. Der er dog meget klare regler for, hvor du må overnatte i hængekøje outdoor.

Hammock og hængekøje outdoor: Her er reglerne

Ifølge Naturbeskyttelsesloven er alle offentlige skove åbne for færdsel, også om natten. Det betyder, at du gerne må overnatte i skovene i en sovepose, med et tæppe, regnslag eller lignende.

Det siger loven om hammock og hængekøje

Naturbeskyttelsesloven
§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Adgangsbekendtgørelsens kapitel 5
§ 28. På strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land er ikke tilladt følgende:
2) Beskadige træer og buske.
8) Opstille telte og lign.

Mark- og vejfredsloven
§ 17
Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang til skoven.

Det kan dog blive en både kold og hård oplevelse for kroppen at ligge i skovbunden. Heldigvis må du gerne overnatte i hængekøje outdoor og i hammock på Naturstyrelsens arealer. Træernes bark er dog meget sårbar, især i foråret. Derfor er det vigtigt, at det sker uden at træerne beskadiges.

At det er tilladt at overnatte i hængekøje outdoor ét sted, betyder dog ikke, at du bare kan hænge ud, hvor du vil. Ifølge samme lov og samme paragraf er det nemlig strengt forbudt at opholde sig i privatejede skove uden tilladelse mellem solnedgang og frem til klokken seks om morgenen.

Det er derudover forbudt at komme inden for en radius af 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger på private grunde uden tilladelse.

Overtræder du reglerne og vælger du alligevel at overnatte i din hammock på privat grund uden tilladelse, overtræder du straffelovens paragraf 264. Det betyder, at du risikerer både bødestraf eller endda at få byttet din overnatning i hængekøje ud med et ophold i hotel gitterly.

Overnatning i hængekøje: Her må du hænge ud

Ulovlig indtrængen er en alvorlig sag. Den sikre løsning er derfor at holde dig til Naturstyrelsens arealer.

Naturstyrelsen forvalter omkring 110.000 hektar skov. Det svarer til cirka 154.000 fodboldbaner eller et område på størrelse med Falster, Als og Langelands tilsammen, hvor du gerne må sove i hammock og hængekøje outdoor.

Derudover forvalter Naturstyrelsen omkring 90.000 hektar åbne naturarealer. Det betyder, at du kan smide et areal svarende til det meste af Bornholm og Morsø oveni puljen med Falster, Als og Langeland, hvor du må overnatte i hængekøje og hammock.

Der er med andre ord rigtig god plads til at spænde hængekøjen ud i Danmark og overnatte frit i naturen.

Hængekøjetelte som tentsile og lignende anser Naturstyrelsen dog som værende telte og ikke hængekøjer. Det samme gælder ifølge Naturstyrelsen også for andre konstruktioner som presenninger og tarper.

Det er derfor kun tilladt at bruge hængekøjetelte, tentsile, presenninger og tarper mv. i skove med fri teltning, på primitive overnatningspladser og på lejrpladser på Naturstyrelsens arealer.

Selvom Naturstyrelsen hører under staten, er det dog langt fra alle steder, du må overnatte i hængekøje og i hammock på statens arealer. Flere af de danske ministerier ejer eksempelvis grunde, hvor det heller ikke er tilladt at opholde sig uden tilladelse.

Se hvor du må overnatte i hammock og i hængekøje outdoor på Naturstyrelsens arealer her.

Similar Posts