”Der var ingen vand, og vi var sådan ”åh Gud, hvad gør vi nu?”, men det fungerede fint”, siger Heidi Flüger om sin oplevelse, da hun først ankom til shelteren i Humlum ved Struer. Privatfoto: Heidi Flüger
Heidi var ”skidebange” for at sove i shelter. Alligevel overvandt hun frygten og tog børnene med ud og sov under åben himmel. Turen blev så stor en succes, at de nu vil gøre det til en tradition.
I sommeren 2020 gjorde Heidi Flüger noget, hun aldrig har turdet gøre før: Hun tog børnene med på sheltertur og sov under åben himmel. For at turen skulle blive en succes, måtte hun først erkende sin frygt for at kunne overvinde den.
”Noget af det, der har holdt mig fra at gøre det tidligere, er, at jeg var skidebange for, at alle mulige mennesker kan komme forbi”, siger hun.
En undersøgelse, som Outdoor-Camping har lavet, viser, at hver tredje af de adspurgte er utrygge ved at overnatte i offentlige sheltere.
“Jeg tror tit, det er kvinder, der har det sådan. Sådan har jeg det i hvert fald”, siger Heidi Flüger, inden hun begynder at lukke op for, hvordan man forbereder sig på noget, man ikke ved noget som helst om, og som man samtidig er lidt bange for:
”Det var bedre at sætte barren lavt og få en succesoplevelse. Vi ville hellere gøre det nemt og øve os. Vi snakkede ikke om nervøsiteten. Det fungerede rigtig godt, og det var en super god tur”.
For sårbar til at ville sove alene
Heidi Flüger er 44 år og underviser unge med fysiske og psykiske handicaps på STU i hjembyen Viborg. Her bor hun sammen med sin mand og sine to børn, Signe, på 11 år og, Oskar, på 14 år. Hendes mand har ellers været spejder, men gider ifølge Heidi ikke at sove i sovepose.
”Han siger, at han har sovet rigeligt i sovepose”, siger hun og griner. Fordi manden ikke gad, måtte Heidi derfor se andre steder hen efter nogen at tage på tur med, hvis ikke hun skulle ligge alene med børnene ude i shelteren.
”Jeg kender ikke så mange, der har lyst til at sove i shelters, og jeg vil ikke alene. Jeg kan godt føle mig sårbar, så jeg vil gerne have nogen at følges med. Jeg har i flere omgange forsøgt at lokke andre med, men uden held. Jeg kan godt lide at være uden for og komme lidt væk, men har det bedst, hvis det er sammen med nogen”, siger hun.
Jeg kan godt føle mig sårbar, så jeg vil gerne have nogen at følges med, Heidi Flüger
Heidi satte sig derfor for at undersøge, om der var andre, som også gerne ville af sted, og som også manglede én at gøre det sammen med. Hendes første indskydelse var Facebook.
”Jeg kan se på forskellige opslag på Facebook, at folk finder nogen, de kan tage af sted sammen med, enten på grund af selskab eller fordi de føler sig sårbare, fordi der ikke er nogen dør i shelterne, de kan låse”, fortæller Heidi Flüger.
Tog veninden og hendes børn med
Selvom Heidi Flüger synes, at Facebook er et rigtig godt sted at søge andre ligesindede, som også gerne vil ud i naturen, var det alligevel en anden, hun i sidste ende ringede til. Sudanthi, som veninden hedder, har en jævnaldrende dreng og en næsten jævnaldrende pige. Hun tog imod opfordringen, og sammen begav de to veninder sig ud i det ukendte land med deres fire børn.
”Vores drenge er bedste venner og går i klasse sammen, og så er hans mor og jeg blevet veninder, og pigerne har det også rigtig godt sammen, så vi laver tit noget sammen med dem. Min veninde havde nogle presenninger, som de havde travlt med at lave hængekøjer og huler ud af. Børnene tog det rigtig fint”, fortæller Heidi Flüger og fortsætter:
”Det var mest min venindes og mit projekt, men børnene skulle prøve det. Det sagde vi til dem, og det var ikke noget problem. Det var uden iPads og telefoner, indtil vi lå i vores poser, og det fungerede rigtig godt. Min dreng var klar til at komme hjem efter den ene nat, men havde vi sagt to døgn, så havde han også klaret det. Vi sad ved bålet, og de snittede pinde, og mens vi sad der, sagde min venindes datter, at det her skulle gøres til en tradition”, fortæller Heidi.
Regnen begyndte at sile ned
Inden de to veninder tog afsted med de fire børn, havde de på forhånd besluttet sig for to ting: For det første skulle shelteren kunne bookes, så de var sikre på, at den ikke var optaget, når de kom derud. Den første del lykkedes. Det gjorde den anden ikke.
Man stinker af bål, man er våd, alt er vådt, og alt er godt, Heidi Flüger
”Vi ville ikke afsted, hvis det regnede”, fortæller Heidi Flüger og fortsætter:
”Vi fik tændt op i bålet, men så begyndte det at regne sådan en konstant silende regn”, fortæller hun med et grin.
”Men så fik vi tiden til at gå med at bygge et interimistisk tag over bålet. Vi inddrog presenningerne og brugte pinde og snore. Det var halvdelen af hyggen. Om natten braste det hele sammen, men det er fint. Det fik vi masser af sjov ud af”, fortæller Heidi Flüger, der tydeligt husker, hvordan det var at sidde ved bålet under taget af presenninger.
”Det var dejligt. Man stinker af bål, man er våd, alt er vådt, og alt er godt. Bål har en meditativ effekt, uanset om det er hjemme i haven, eller om det er ved en shelter. Der er noget hygge ved det, når man sidder og kigger ind i flammerne, og det varmer”, siger hun.
Selvom det var hyggeligt at sidde under halvtaget med bål og røg og regn omkring sig, trak de to veninder alligevel ind i shelteren med børnene til sidst.
”Vi trak inden for, fordi det tissede sådan ned. Det var et dejligt shelter med rigtig god plads. Det var supergodt. Bedre end telt. Vi var seks afsted, og der var plads til otte, så det var mere rumligt end i et telt, hvor vi kunne sidde og spille terninger, og vi tog ekstra snoller med til turen”, siger hun.
Tog alt for mange ting med på turen
Morgenen efter var regnen heldigvis stilnet af. Bålet var for vådt til at tænde op i, så menuen stod på pandekager af noget medbragt pandekagemix, som blev tilberedt på et trangiasæt.
”Det var noget pandekagemix, som vi havde købt til turen, som vi blandede op med en liter mælk, som vi også havde med hjemmefra, og det lykkedes. Mad der tager lang tid at lave, smager bare bedre. Er du tosset, man spiser meget, når man er på tur”, siger Heidi og griner.
Her er Heidis pakkeliste
√ Vådservietter
√ Liggeunderlag
√ Sovepose
√ Evt lyskæde
√ Fleecetæpper
√ Kakao
√ Myggenet
√ Dolk
√ Trangiasæt
√ Brænde
√ Briketter
√ Lighter
√ Sprit
√ Tallerken
√ Kopper
√ Ske/gaffel
√ Sorte sække
√ Gaffatape
√ Kortspil
√ Powerbank
√ Vandbeholder
√ Snobrødsdej
√ Kaffe
√ Brød
√ Smør
√ Pålægschokolade
√ Småkager
√ Pandekagemix
√ Regntøj
√ Toiletgrej
√ Slik
√ Frugt
√ Kopper
√ Skeer
I dag morer hun sig lidt over alle de ting, de valgte at tage med, men samtidig er hun glad for deres beslutning om at tage så mange ting med. Også selvom det resulterede i en næsten kilometerlang pakkeliste for Heidi Flüger.
”Vi behøvede ikke at gøre det så nemt for os selv, men så ved vi det. Vi ville hellere gøre det nemt og øve os. Nogen siger, ”prøv dig frem”, men jeg blev medlem af en sheltergruppe (på Facebook red.) for at forberede mig på turen, og så googlede jeg og tjekkede steder ud”.
”Jeg endte med at lave en liste med absolut minimum af, hvad vi skulle bruge, og vi endte med at have mere med, end vi behøvede, men det her skulle glide”, husker Heidi, der har delt sin huskeliste, på trods af, at hun mener, der er risiko for, at den kan afskrække andre.
Vi endte med at have mere med, end vi behøvede, men det her skulle glide, Heidi Flüger
”Huskelister kan både give inspiration og afskrække folk, fordi man kan komme til at tænke, ”Gud, skal man have alt det med?” Men der er jo forskel på folk, deres behov, og om de har børn og så videre. Man finder ud af det hen ad vejen. Jeg fandt for eksempel ud af, at en enkelt nat på et billigt liggeunderlag fra Harald Nyborg er ok for mig, men heller ikke mere end det. Så skal jeg have et bedre ét”, siger hun.
”Min veninde havde købt myggenet, men fordi det regnede så meget, som det gjorde, fik hun slet ikke brug for det. Det blev lidt omstændigt, fordi det var første gang, men det er det i virkeligheden ikke. Der er nogle ting, man skal anskaffe sig som liggeunderlag og sovepose, men når man først har det, er det noget, man har længe”, siger Heidi Flüger.
Glemte alt om utryghed og frygt
På trods af regnen lykkedes det altså for Heidi Flüger at få den tur, hun drømte om. Også selvom hun på forhånd var ”skidebange” for at sove i shelter.
”Det var først noget, der faldt mig ind, da vi lå i shelteren, at jeg kom til at tænke, ”puha. Tænk, hvis der kommer nogen. Vi var meget sårbare i den shelter, men det skal man ikke tænke på. For hvor tit er det lige sket, at nogen er blevet overfaldet i shelters herhjemme? Det er trods alt et trygt land, vi er i. Vi oplevede ikke noget uventet”, siger hun.
Selvom Heidi Flüger efter sit eget udsagn havde alt for meget med på shelterturen, så var det alligevel med til at gøre turen til en succes. Den ekstra snoller, pandekagerne, spillene, myggenettet, presenningerne og alt det andet bidrog nemlig til, at der ingenting manglede. Hyggen blev ved med at være til stede, også selvom regnen silede ned. Samtidig hjalp det gode selskab til, at uhyggen og frygten aldrig kom ind i lejren.
Vi skal helt sikkert afsted igen. Det ved jeg, vi kommer til, Heidi Flüger
”Jeg vil godt endnu mere, men det skal være sammen med nogen, der gider. Men det er også fordi, det er skidehyggeligt sammen med andre, at jeg ikke gider alene,” siger hun.
Den gode oplevelse gør derfor, at Heidi Flüger uden tøven slår fast, at hun helt sikkert skal af sted med børnene igen. Og det må gerne være sammen med veninden og hendes to børn.
”Jeg tror bestemt, det bliver en tradition. Vi er ikke alene i vildmarken-typer, men vi skal helt sikkert afsted igen. Det ved jeg, vi kommer til. Det var hyggeligt at vågne op derude. Jeg vågnede meget tidligt, fordi mit liggeunderlag var meget hårdt, men så gik jeg en tur. De andre sov relativt længe i betragtning af, at vi var så mange sammen, men de sov også fint. Det var rigtig hyggeligt at vågne op derude. Jeg er faktisk begyndt at holde øje med fede sheltersteder”, siger Heidi Flüger.
