NYHEDER

INVITATION: Kom på vandring i mulige naturnationalparker

Naturnationalparker

Nu kan du komme på vandring og få information om de 21 mulige naturnationalparker. Se alle mødesteder og tidspunkter her. Foto Naturstyrelsen

21 naturområder har mulighed for at blive til naturnationalparker. Nu kan du komme med på vandring i alle områderne og høre mere om naturnationalparkerne.

Danmark får snart op mod 15 nye naturnationalparker på landkortet. De første fem er allerede udvalgt og kommer til at ligge i Fussingø, Gribskov, Stråsø, Tranum og Almindingen.

Nu får du mulighed for at komme med på naturvandring i de 21 statslige naturområder, der kan blive til de næste cirka 10 naturnationalparker. Naturstyrelsen inviterer nemlig til naturvandringer i alle 21 mulige naturområder i uge 44, 45 og 46.

Det fortæller Signe Nepper Larsen, der er vicedirektør i Naturstyrelsen:

”Jeg håber, at rigtig mange vil tage imod invitationen og komme med ud og høre mere om naturområderne med vores lokale medarbejdere som guider. Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål, komme med ideer eller få luftet sine bekymringer”, siger hun.

Knap 200 forslag fra 300 borgere, kommuner og organisationer

Frem til september 2021 har borgere, kommuner og foreninger været med til at pege på de områder på statens arealer, som kan blive til en naturnationalpark.

Naturstyrelsen har gennemgået de knap 200 forslag, og ud fra en række faglige kriterier er forslagene blevet til en bruttoliste på 23 forslag.

Efter dialog og input fra andre ministerier, kommunerne og de to nationale arbejdsgrupper for forskere og interessenter har Miljøministeriet truffet beslutning om en opdateret bruttoliste med 21 potentielle placeringer.

Nu går næste fase i den inddragende proces i gang, hvor der bliver afholdt naturvandringer med fokus på den lokale dialog og input til det videre forløb frem mod at udpege de næste op til ti naturnationalparker ved udgangen af 2021.

”Målet med naturvandringerne er at vise de konkrete områder frem og fortælle om nogle af de værktøjer, vi har for at gøre naturen vildere. Vi er klar til god dialog og glæder os til at få borgernes input til det videre forløb med at korte bruttolisten ned fra 21 til op imod 10 nye naturnationalparker”, siger Signe Nepper Larsen.

Bruttolisten går fra 23 til 21 mulige naturnationalparker

Bruttolisten er reduceret fra 23 til 21 mulige naturnationalparker

Områderne Nyminde og Blåbjerg plantager samt området Skallingen og Ho plantager er fjernet listen.

Årsagen er en aftale fra 2019 mellem Miljøministeriet og Forsvarsministeriet om Forsvarets brug af Naturstyrelsens arealer til øvelser i Oksbøl.

Derudover er området Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn fjernet fra listen på grund af den unikke og meget sårbare kulturarv i området.

Endeligt tilføjes Kompedal Plantage nær Karup bruttolisten.

Årsagen er, at Kompedal Plantage på Karup Hedeslette er en af Jyllands største sammenhængende plantager med bl.a. en stor kronvildtbestand og et væsentligt naturindhold på de arealer.

Sådan kommer du med på vandring i Naturnationalparkerne

Alle er velkomne på naturvandringerne.

Naturvandringerne kommer til at foregå i uge 44, 45 og 46 her i 2021. Efter gåturen rundes turen af med en fælles opsamling med mulighed for at stille spørgsmål. Arrangementerne er planlagt til at vare cirka 2,5 – 3 timer.

Da naturvandringerne foregår ude i naturen uanset vind og vejr, opfordres deltagere til at medbringe praktisk påklædning.

Listen over de 21 naturvandringer inkl. praktisk information om tid og mødested finder du på Naturstyrelsens hjemmeside, ligesom der løbende bliver oprettet begivenheder for vandringerne på Naturstyrelsens sociale medier.

Her kan du komme på vandring i de mulige naturnationalparker

naturnationalparker_21_forslagweb (1)

Skagens Odde/Bunken
Mødetid
: 4. november kl. 15:00
Mødested: Ved Plantørboligen, Råbjergvej 73, 9982 Ålbæk. Se mødestedet her.
Læs mere og tilmeld dig vandring i her.

Læsø Klitplantage
Mødetid
: 10. november kl. 15:00
Mødested: P-pladsen ved hundeskoven og Skovhytten, for enden af Storedalsvej.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Læsø Klitplantage her.

Hanstholm
Mødetid: 1. november kl. 14:00
Mødested: Du kører i retning mod adressen Hindingvej 45, 7700 Thisted, men holder forinden på p-pladsen nedenfor Isbjerg.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Hanstholm her.

Vester Thorup
Mødetid
: 10. november kl. 14:00
Mødested: Følg Ellidsbølvej (pr. 9690 Fjerritslev) helt ud til stranden, hvor der er en p-plads.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Vester Thorup her.

Rold Skov
Mødetid
: 3. november kl. 14:00
Mødested: Klodholmplads Lejrplads, nærmeste postadresse er Rebild Skovhusevej 30, 9520 Skørping. Se mødested her.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Rold Skov her.

Husby Klitplantage
Mødetid
: 4. november kl. 15:00
Mødested: Husby Kirke, Græmvej 1, 6990 Ulfborg.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Husby Klitplantage her.

Hald Sø
Mødetid
: 8. november kl. 14:30
Mødested: Den store p-plads ved Hald, bag ved Ravnsbjergvej 73,
Viborg.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Hald Sø her.

Mols Bjerge
Mødetid
: 21. november kl. 10:00
Mødested: Besøgscenter Øvre Strandkær, Strandkærvej 7, Ebeltoft.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Mols Bjerge her.

Kaløskovene
Mødetid: 20. november kl. 10:00
Mødested: Besøgscenter Karlsladen, Grenåvej 17A, Rønde.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Kaløskovene her.

Søhøjlandet
Mødetid: 9. november kl. 15:00
Mødested: P13, Sønderskovvej (midt i Sønderskoven), umiddelbart øst for hvor Rødebækvej munder ud i
Sønderskovvej. Se parkering her.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Søhøjlandet her.

Nørlund Plantage og Harrild Hede
Mødetid
: 10. november kl. 14:00
Mødested: P-pladsen ved Skovlyvej (skovvej). Kør til Harrild Hede Naturcenter, Fasterholtvej 36, 7330 Brande, og følg skiltene til mødestedet (ca. 5 minutters kørsel fra naturcentret).
Læs mere og tilmeld dig vandring i Nørlund Plantage og Harrild Hede her.

Kompedal
Mødetid: 5. november kl. 15:00
Mødested: P-pladsen ved Kompedallejren, Kompedalvej 13, 7442 Engesvang.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Kompedal her.

Stenderupskovene
Mødetid: 1. november kl. 15:30
Mødested: Løveoddevej 12, 6092 Stenderup.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Stenderupskovene her.

Draved Skov og Kongens Mose
Mødetid
: 12. november kl. 14:30
Mødested: Draved Skov, P-plads ved Dravedvej.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Draved Skov og Kongens Mose her.

Pamhule og Hindemade
Mødetid
: 1. november kl. 15:00
Mødested: Den østlige p-plads på Pamhulevej.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Pamhule og Hindemade her.

Sydlangeland
Mødetid: 8. november kl. 15:00
Mødested: Gulstavvej 24, ved toiletbygningen.
Opsamling kl. 16:30 ved Dovnsgård Naturcenter mellem Gulstavvej nr. 24 og nr. 45. Derfra er der 200 meter til startstedet.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Sydlangeland her.

Svanninge Bakker
Mødetid
: 5. november kl. 15:00
Mødested: Odensevej 173, 5600 Faaborg – ved toiletbygningen.
Opsamling kl 16:30 på Odensevej 173, ved flagstanden bag toiletbygningen.
Læs mere og tilmeld dig vandring Svanninge Bakker i her.

Horserød Hegn
Mødetid
: 3. november kl. 15:00
Mødested: P-plads ved Gurrevej, Tikøb. Der bliver markering/flag i skoven.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Horserød Hegn her.

Tisvilde Hegn
Mødetid
: 11. november kl. 15:30
Mødested: Strandparkeringen ved Tisvildeleje Naturrum, Hovedgaden 112, 3220 Tisvildeleje.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Tisvilde Hegn her.

Bidstrupskovene
Mødetid
: 9. november kl. 14:30
Mødested: Parkering – Heide Overdrev – Avnstrupvej 22, 4330 Hvalsø. Der står skilte til Naturstyrelsens p-plads i ved Avnstrupsvej i Avnstrup.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Bidstrupskovene her.

Ulvshale Skov
Mødetid
: 2. november kl. 15:00
Mødested: Ulvshale Naturcenter, Ulvshalevej 283, 4780 Stege.
Læs mere og tilmeld dig vandring i Ulvshale Skov her.

Similar Posts