NYHEDER

Kæmpe outdoor-auktion: Overskud fra 32.000 spejdere sælges

Campen auktioner

Campen Auktioner afholder lige nu tre netauktioner over overskudsmateriel fra ”Spejdernes Lejr 2022” i kategorierne ’værktøjsauktion’, ’samleauktion’ og ’træ og patruljekasser’ på www.campenauktioner.dk. Foto: Johny Kristensen

Auktionshuset Campen Auktioner går sammen med ”Spejdernes Lejr 2022” om at sælge al deres overskudsmateriel. Fællesskabet bidrager til at reducere klimaaftrykket.

Campen Auktioner afholder lige nu auktion i den gode sags tjeneste over overskudseffekter fra Spejdernes Lejr 2022.

Den fælles tanke bag samarbejdet mellem Spejdernes Lejr 2022 og Campen Auktioner er at få så mange effekter som muligt til at skifte hænder. Det skal give en hjælpende hånd til spejderne i bestræbelserne på at mindske overproduktion og slå et slag for genbrug.

Det fortæller Mathias Larsen, der er stabs- og sekretariatschef for lejrplads og infrastruktur på Spejdernes Lejr 2022:

”Genbrug er hensyntagen til miljøet. Vi frivillige bakker derfor til fulde op om den grønne tankegang og de lysegrønne initiativer, så auktionerne går klædeligt hånd-i-hånd med vores ideologiske tankegang”, siger Mathias Larsen og fortsætter:

”Genbrug er i høj grad også kærlighed til mennesker og natur samt et dybtfølt ønske om at kunne give en grøn og bæredygtig planet videre til kommende generationer. Vi håber, at auktionerne kan indbringe midler, så vi kan sikre, at de godt 32.000 deltagende børn og unge i Spejdernes Lejr også fremadrettet kan få gode oplevelser, opleve fællesskab og opnå livslæring”.

”Fælles om fremtiden”

Ved at afgive bud på spejdernes overskudsmateriel støtter man spejderne i Danmark og bakker samtidig op om den vigtige, grønne samfundsmæssige opgave.

Temaet på Spejdernes Lejr 2022 var ”Fælles om fremtiden”. Fokuspunktet er grundlæggende, at spejderne i forening ønsker at tage ansvar for vores klode, menneskerne på den og vores fælles fremtid.

De tanker blev ifølge Campen Auktioner på fin og eftertænksom vis omsat på Spejdernes Lejr 2022. Tiltaget mellem Spejdernes Lejr 2022 og Campen Auktioner er derfor et skridt på vejen om at være ”Fælles om fremtiden.

Her finder du auktionerne

Auktionerne afholdes i kategorierne:
Værktøjsauktion
Samleauktion
Træ og patruljekasser

Klik på linkene i hver kategori og afgiv et bud.

Auktionerne er i fuld gang og løber frem til den 18. september 2022.

Det fortæller administrerende direktør i Campen Auktioner, Ané Gyldholm:

”Som en virksomhed med cirkulær økonomi i fokus er det centralt for os at sikre genanvendelse af allerede producerede varer via vores auktioner på www.campenauktioner.dk. Vi er stolte af, at vi som et af de førende auktionshuse i Danmark, hver dag, bidrager til at minimere klimabelastningen”, siger hun.

Læs mere på www.campenauktioner.dk under hver auktion.

Similar Posts