Lige før Tonni Olsen mistede sin ældste datter Marlene, lukkede konservesfabrikken, han arbejdede på. “Så kom sorgen,” siger han. I dag går han stadig mange og lang ture i naturen for at bearbejde sorgen. Privatfoto
Tonni mistede sin datter til kræften. Nu anbefaler han andre at bruge naturen, som han selv gør, til at bearbejde sin bundløse sorg. Det er en rigtig god idé, siger psykolog.
Det var forår. Lyset vendte langsomt tilbage fra vinterens grådige kulde og mørke, som synes at omslutte alt. Frem fra mulden myldrede livet igen, og i Marlenes livmoder voksede håbet og drømmen om et lille barn.
Marlene var netop fyldt 30 år i februar. Barnet, ville blive Vivis og Tonni Olsens første barnebarn. Troede de.
”Det var i april 2017. Først troede hun, at hun var gravid, men fandt så ud af, at det var kræft i æggestokkene og livmoderen”, fortæller Tonni Olsen.
Hun fik fjernet æggestokkene og livmoderen. Det gjorde hende rask – troede vi, Tonni Olsen
Marlenes drøm om at vågne til små barnefødder, der lystigt trippede hen over gulvet og en barnehånd, der kærligt lagde sig i hendes, blev taget fra hende. Men livet, det beholdt hun.
”Hun fik fjernet æggestokkene og livmoderen, og så fik hun kemobehandling. Det gjorde hende rask – troede vi. For tre uger inden deres bryllup blev hun hasteindlagt med kræft, der havde spredt sig til bughulen og leveren”, siger Tonni.
Bruger naturen mod sorgen
Marlene døde den 5. juli 2019. Kun 13 dage inden hun åndede ud for sidste gang, gav hun sin store kærlighed, Mickey, sit ja i Sankt Johanneskirken på Nørrebro. Hun blev 32 år.
”Vi fik et chok og følte en bundløs sorg på Marlenes vegne da hun fik diagnosen. Det slog benene væk under mig. Jeg kunne ikke forhandle med vorherre, så han kunne tage mig i stedet for. Man er magtesløs, men jeg skal ikke have ynk. Min sorg er over alt det, hun ikke nåede”, siger Tonni Olsen.
Siden den dag, har naturen været 60-årige Tonnis tilflugtssted. Den bundløse smerte forsvinder aldrig helt. Men mange og lange vandreture rundt på Bornholm, hvor han bor, lindrer sorgen, over tabet af sin datter.
Jeg har brugt Naturen hver dag, siden min elskede datter blev taget fra os, siger Tonni Olsen
”Jeg har brugt Naturen hver dag, siden min elskede datter blev taget fra os af kræften. Min kone tager med mig på turene, hvis hun har tid. Der er mange skønne steder herovre, og så får man motion. Naturen giver ro til eftertænksomhed. Det har hjulpet mig enormt meget. Jeg er ellers ikke religiøs eller overtroisk, men jeg har en eller anden idé om, at hun er med mig som en lille naturengel på hver tur”, siger han og fortsætter:
”Det er måske indbildning, og det lyder måske åndssvagt, men det kan være et dyr, eller når himmelen eller skyerne spiller sammen på én eller anden måde, så får jeg en fornemmelse af, at hun er der. Det er svært at forklare, og det er måske noget, jeg bilder mig ind, men jeg er overbevist om, at hun kigger til far”.
Psykolog: Naturen gør underværker
Selvom antallet af danskere, der dør af kræft falder, er Danmark alligevel det land i Norden, hvor flest dør af sygdommen. Mellem 14.900 og 15.800 personer er ifølge Danmarks Statistik døde af kræft om året i Danmark igennem de seneste tyve år.
Oplevelsen af at komme ud i naturen hjælper på vores psykiske trivsel, siger praktiserende psykolog Heike Pohl Malmros
Ifølge praktiserende psykolog Heike Pohl Malmros er Tonni Olsens måde at bearbejde sin sorg på rigtig god.
”Oplevelsen af at komme ud i naturen hjælper på vores psykiske trivsel. Hvis man har svært ved at slippe nogle uhensigtsmæssige tanker, så kan det give mening at begive sig et andet sted hen. Det hjælper psyken til at skifte spor og der kan især naturen gøre underværker”, siger psykolog Heike Pohl Malmros.
Anbefaler gåture til folk i sorg
Netop den medicin, som psykolog Heike Pohl Malmros anbefaler, har været Tonni Olsens foretrukne, siden tabet af sin datter.
”Det kan varmt anbefales til andre, som er i bundløs sorg. Jeg tager mange gåture på Bornholm. Det har hjulpet meget, og gjort mig afslappet i situationerne. Jeg har aldrig spist piller eller andet, men jeg gik helt ned med sorg. Der brugte min kone og jeg naturen rigtig meget. Det er sgu svært at miste sine børn. Det er noget helt andet end at miste en forælder”, fortæller han.
Selvom Marlene boede i Herlev i København de sidste år af sit liv, fik hun spredt sin aske i havet ud for Nexø på Bornholm. Det var her hun voksede op, og hun slap aldrig tilknytningen og kærligheden til stedet.
”Vi spredte hendes aske over havet ud for Nexø. Vi har været der rigtig meget, da de var børn, og hun var meget fascineret af havet. Det blæste temmelig meget den dag, men det lykkedes. Det var et meget højtideligt øjeblik. Det er jo det sidste”, siger Tonni og fortsætter:
”Havet gav hende ro. Vi gik meget i naturen. Vi brugte den altid, især da Marlene blev syg, fandt hun meget ro i den. Da hun blev syg, gik hun meget langs havet ved Bellevue”.
Jeg har et håb til, at vi ses igen. Det tror jeg, mange, som har mistet én, har, Tonni Olsen
Et halvt år efter Marlenes død kunne Tonni og Vivi fejre deres sølvbryllup den 2. december. Selvom det blev uden parrets ældste datter, har de trods alt familiens yngste datter, Pernille, tilbage, som bor i Lyngby.
”Hun har lige været hjemme på Juleferie og vi nyder meget når hun er hjemme på besøg. Man vil gerne passe på det, man har tilbage, så i starten var det forfærdeligt, at hun var så langt væk. Hun var også meget tæt knyttet til Marlene, og de gik også mange ture sammen i naturen”, siger Tonni Olsen, inden han slutter:
”Jeg har et håb til, at vi ses igen. Det tror jeg, mange, som har mistet én, har”.
