NYHEDER

Ny podcastserie med Naturfamilier: Kommer hver advent

I første episode af ’Klædt på til naturen’ kan du blandt andet få inspiration til bæredygtige dekorationer. Foto: Outdoor-Camping

Naturfamilier lancerer ny podcast-miniserie: Klædt på til naturen. På naturfamilier.dk kan du også oprette og tilmelde dig ture i naturen med andre familier i dit lokalområde.

’Klædt på til naturen’ er en ny podcast-miniserie fra Naturfamilier. Podcasten kommer hver søndag i advent frem mod jul, hvor den blandt andet vil kunne downloades på naturfamilier.dk.

I hvert afsnit tager værterne, naturentusiast Pernille Baade Jensen og naturvejleder Peter Laurents, lytterne med ud til et særligt sted i naturen.

”Vi vil undersøge vinterfuglene, og hvordan vi kan hjælpe med at passe på dem. Vi tager på opdagelse i den mørke og kolde vinternatur og undersøger, hvad man kan lave, hvordan dyrene klarer sig og meget mere. ’Klædt på til naturen’ kan også findes på dit foretrukne podcastmedie”, fortæller Peter Laurents.

Få inspiration til bæredygtige dekorationer

I podcastserien dykker Peter Laurents og Pernille Baade Jensen ned i forskellige måder, børnefamilier og andre naturglade sjæle kan bruge naturen på.

Om ’Klædt på til naturen’

Podcastserien udkommer hver søndag i advent frem mod jul
Du kan finde podcasten her
’Klædt på til naturen’ findes også på dit foretrukne podcastmedie

I første afsnit af ’Klædt på til naturen’ er Peter Laurents og Pernille Baade Jensen taget i skoven for at se på, hvordan naturens nedfald af grene, frugter og bær er perfekte til hjemmelavede juledekorationer og hjemmehyggen.

”Her lærer vi blandt andet om skovens økosystem om vinteren, de dyr og planter, der lever der, og hvad du kan finde af flotte bæredygtige dekorationer, som I kan tage med hjem og lave julepynt af. Alle kan være med, uanset om man er vant til naturen, eller om man er helt grøn, eller er klar til at blive det”, siger Peter Laurents.

Tilmeld dig Naturfamilier – gratis

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag Naturfamilier og podcastserien ’Klædt på til naturen’. På naturfamilier.dk kan du også oprette og tilmelde dig ture i naturen med andre familier i dit lokalområde.

Naturfamilier er et fællesskab, som forbinder familier i alle landets 98 kommuner, så familier kan tage ud i naturen sammen. For at tilmelde eller oprette ture, skal du oprette en gratis profil på naturfamilier.dk. Her får du adgang til en lokal Naturfamilie-gruppe på Facebook, hvor I kan invitere hinanden på ture og dele jeres oplevelser med hinanden.

Naturfamilier er et fondsstøttet projekt, der indtil videre løber frem til 2022.

Om Naturfamilier

På Naturfamilier kan du invitere andre eller komme med på andres ture i dit lokalområde
Naturfamilier findes i alle kommuner landet over.
Se hvilke grupper der er i din kommune, her.

Similar Posts