NYHEDER

Fællesskab og pleje: Peak Performance åbner nyt koncept

Peak Performance Concept Store

Svenske Peak Performance åbner ny Concept Store i Danmark. Pr-foto

Det populære outdoor-brand Peak Performance åbner ny Concept Store i hjertet af København. Konceptet fokuserer på fællesskab og pleje, reparation og vedligeholdelse af outdoor-produkter.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Alle links til produkter i artiklen er derfor såkaldte affiliatelinks.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

Peak Performance slår dørene op til deres nye Concept Store på Købmagergade 42 i København. Den nye butik bliver den første med det helt nyt koncept ’Concept Store’ for Peak Performance i Danmark.    

Den nye Concept Store vil have et særligt område, hvor der er plads til fællesskab. Butikken er designet til samtale og hygge, og hvor man kan få tips til den næste vandretur, det rette valg af udstyr til skiferien

Eller også kan du blot hænge ud med andre, der deler de samme interesserer. Det fortæller Sara Molnar, der er CEO for Peak Performance:

”København er en pulserende by med mange mennesker, der deler vores passion for eventyr og naturoplevelser. Vores ambition er, at den nye Concept Store bliver et sted, hvor fællesskabet kan mødes, finde ny inspiration og det rette udstyr til den næste oplevelse”, siger Sara Molnar.

Om Peak Performance Concept Store

Den nye Peak Performance Concept Store åbner lørdag den 3. december.

Adresse: Købmagergade 42 i København.

Peak Performance inviterer alle til det store åbningsevent på:
Torsdag den 8. december kl. 18.00 i den nye butik.

Ved åbningseventet vil der være:
Musik, snacks og besøg af flere Peak Performance atleter.

Præsentation af Peak Performance nye koncept CEO af Sara Molnar.

Giv tøj og udstyr et længere liv

Den nye butik er på 160 km2 og er inspireret af naturen i det nordlige Sverige og Peak Performance’s skandinaviske arv. Butikken vil huse et fast mini-værksted, hvor kunder kan få hjælp til at lappe og reparere ødelagte produkter.

Derudover vil man kan få tips og tricks til, hvordan man bedst plejer produkterne, så de holder så længe som muligt.

Endelig vil der være en professionel vaskeriservice samt en ny ski-service, hvor man kan aflevere sine ski, så de kan blive repareret og klar til skisæsonen.

”Alle initiativerne er i tråd med Peak Performance arbejde for at reducere påvirkningen af miljøet og naturen ved konstant at forbedre levetiden af tøjet – både i forhold til kvalitet og design”, siger Sara Molnar og fortsætter:

“Åbningen af den nye Concept Store i København er et vigtigt skridt i Peak Performances internationale ekspansion”.

Similar Posts