NYHEDER GUIDE TELT & SHELTER

Shelter ved vandet i Nordsjælland og København: SE KORTET

Shelter ved vandet havet Nordsjælland København hovedstaden Flydeshelter i Halsnæs

Den tætbefolkede Region Hovedstaden gør det svært at finde et shelter ved havet i Storkøbenhavn. Derfor er guiden til det bedste shelter ved vandet i Nordsjælland og København slået sammen. Foto: Halsnæs Kommune

Hovedstaden og Nordsjælland byder på skønne naturperler og specielt havet er populært. Her finder du derfor det bedste shelter ved vandet i Nordsjælland og København.

ANNONCE

Det koster penge at lave god journalistik.

Der er derfor links til produkter i artiklen med såkaldte affiliatelinks.

Det betyder, at du støtter Outdoor-Camping økonomisk, når du foretager køb via vores affiliate-links.

På den måde kan du være med til at sikre, at Outdoor-Camping også i fremtiden kan udkomme med relevante artikler som denne.

Det kan være svært at finde et shelter i København og specielt, hvis det skal ligge ved vandet. Der er dog muligheder, og dem har Outdoor-Camping fundet til dig her.

Ønsker du et shelter ved havet eller vandet er det dog oftest nødvendigt at bevæge dig lidt uden for hovedstaden. Heldigvis skal du dog ikke ret langt væk, før de første gode muligheder for en overnatning med hav- eller vandkig dukker op.

Kongernes Nordsjælland byder således ikke kun på fantastiske naturperler, men også på rigtig mange skønne sheltere. Her har man været god til at placere flere af regionens sheltere ved havet og vandet.

Det betyder, at uanset om du bor i Nordsjælland, i København eller blot er på besøg, så har du rigtig god mulighed for at få en overnatning i et shelter enten ved havet eller vandet ved én af de mange søer omkring hovedstaden.

Se kortet: Find et shelter ved havet og vandet i Nordsjælland og København

På kortet her i afsnittet kan du se de 10 bedste sheltere ved vandet i Nordsjælland og i hovedstaden omkring København. I forlængelse heraf finder du en beskrivelse af de 10 sheltere i regionen.

Listen her er udelukkende over sheltere ved vandet. Det skyldes, at vandet omkring Danmark kan noget helt særligt. Det gælder både i forhold til fiskeri, kajak og andre former for vandsport.

Endelig er luften bare bedre ved vandet. Derfor domineres listen over shelter ved vandet her primært af sheltere ved havet.

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet på Fyn: Her er de 10 bedste sheltere ved havet

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet på Sjælland: De 10 bedste sheltere ved havet

ANDRE LÆSER OGSÅ: Shelter ved vandet på Bornholm: De 10 bedste sheltere ved havet

Top-10 over shelter ved havet i Nordsjælland og København

10. Det Flydende Shelter, Københavns Havn

Det Flydende Shelter, Københavns Havn giver med garanti en mindeværdig og meget anderledes shelter-oplevelse. Det er dog ikke for naturen og roen, man overnatter her, da det ligger inde midt i byen. Til gengæld får du en oplevelse i særklasse, og selvom shelteret ikke kan tilgås fra land, skal det derfor alligevel med på listen over det bedste shelter ved vandet i Nordsjælland og København.

Det Flydende Shelter ligger for anker i Københavns havn ud for Frederikskaj 8, 2450 København S, og du skal selv sørge for transport derud. Shelteret har plads til fire overnattende, og når du ankommer, er der separat toiletsektion med felttoilet og lys. Alternativt kan du benytte dig af Circle K’s kundetoilet, som ligger 200 meter derfra.

Priserne for en overnatning sammenholdt med den sparsomme natur gør, at det kun kan blive til en 10. plads. På hverdage koster en overnatning 600 kroner pr nat og i weekender, helligdage og i ferier er prisen 750 kroner pr nat. Til gengæld er du også garanteret en sjov og anderledes shelter-oplevelse.

Trangia og grill skal stilles på stenflisen på platformen for at beskytte træet mod varme og madfedt. Det er dog forbudt at grille med kul, og husk at alt skrald skal tages med derfra ved hjemrejse. Af faciliteter ved shelteret kan derudover nævnes 24 m2 alt i alt med soldæk til madlavning og afslapning, hegn med transparent vindfang, redningsveste, førstehjælpskasse og solcellestrøm til lamper og mobiloplader.

Læs mere om Det Flydende Shelter i Københavns Havn og book her.

9. Fiskebæk Naturskole, Værløse/Farum, Furesø

Ved Furesøen ligger Fiskebæk Naturskole i naturskønne omgivelser med fire sheltere med plads til 6 personer i hver. Lejrpladsen ligger på en forhøjning tæt ved Furesøbad med hele tre bålpladser. Pladsen har en perfekt placering tæt på både København med sheltere helt tæt på vandet med en lang bro hvor man både kan bade, slappe af og nyde udsigten.

Området omkring Furesøen er dog også ekstremt naturskønt, og fuglelivet er et kapitel for sig med mange nattergale, der yngler her. I badesæsonen er der livredder ved Furesøbad, og lystfiskeri er derudover tilladt med fisketegn.

Ulempen ved shelterne ved Fiskebæk Naturskole er dog, at de ofte er optaget. Især i sommerperioden bruger naturskolen shelterne meget i forbindelse med undervisning. Det er derudover ikke muligt at booke shelterne til private arrangementer, kun til undervisningsbrug, men når shelterne ikke er booket, er det tilladt for alle at bruge dem efter først-til-mølle-princippet.

Beliggenheden ved vandet i Furesø mellem Værløse og Farum, gør derudover også området ekstremt populært. Læg dertil at søens lille bådrundfart også stopper her. Det betyder, at her stort set altid er mennesker. Det er derfor ikke for freden og roen, man vælger at overnatte her. Det er for den udsøgte placering ved vandet og midt i naturen tæt på København.

Læs mere om Fiskebæk Naturskole her

8. Hvinanden Shelter, Esrum Sø, Gribskov

I Gribskov i Nordsjælland ligger der en lang række sheltere, og ikke mindre end ni af dem ligger ifølge udinaturen.dk ved vandet ved Esrum Sø. Hvis vi kunne, havde vi naturligvis valgt dem alle, men på listen her over shelter ved vandet og havet i Nordsjælland og København har vi altså kun fundet plads til én. Det er Hvinanden, som ligger på søens nordvestlige bred.

Hvinanden er et rigtig godt shelter med en fantastisk udsigt og en dejlig fred og ro. Pladsen består af et mindre shelter og en bålplads med bænk. Pladsen kan ikke bookes, men er til fri afbenyttelse efter først-til-mølle-princippet. Det er derudover tilladt at slå to telte op (maks. 3 personers) i umiddelbar tilknytning til shelteret og højest 10 meter derfra.

Hvert år afholdes Nordsjællands Vandrefestival på Esrum Kloster & Møllegård cirka tre kilometer derfra til fods. I forhold til mange andre danske søer, er Esrum Sø derudover meget ren, og vandet er normalt godt at bade i. Hvis man har fisketegn, kan man fange alt fra søørred, ål, gedde, aborre, hork, brasen, skalle, suder og løje i søen.

Vand og brænde skal man selv medbringe, og det er strengt forbudt at fælde træer. Det er dog tilladt at samle døde grene i skovbunden. Husk at Medtage affald og sluk bålet inden pladsen forlades. Endelig er det forbudt at køre med bil i skoven, men skovvejene er velegnet til cykler og gående.

Find shelteret her.

7. Auderød Skov Shelter “Havørnen”, Frederiksværk, Arresø

“Havørnen” i Auderød Skov er et smukt beliggende shelter ud til vandet i Danmarks største sø, Arresø. Der ligger to andre shelterpladser på nordsiden af halvøen, hvor Auderød ligger, men Havørnen er valgt, fordi der er mindre trængsel om den smukke udsigt over Arresø her end ved de to andre sheltere.

Arresøs vestside, hvor Havørnen ligger, giver ofte de bedste naturoplevelser omkring søen med flere højdedrag med rigtig god udsigt over søen. Her kan blandt andet nævnes Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakker. Derudover er der god mulighed for at se bævere ved observationsskjulet ved Dronningholm Mose.

Ved pladsen er der bordebænkesæt, bålplads. Vand og brænde skal selv medbringes. Det er strengt forbudt at fælde træer, men det er dog tilladt at samle døde grene fra skovbunden. Parkeringspladsen ligger for enden af Nordhusvej, cirka én km gang fra shelteret. Husk at slukke bålet og tage dit affald med dig, når du forlader pladsen.

Søen er årsag til at Frederiksværk blev Danmarks første industriby med udvikling af kanoner og krudt. Industrialiseringens bagside er, at den har bidraget til, at Arresø i dag er en af landets mest forurenede søer. Fiskene i Arresø er dog spiselige, og det er dog tilladt at fiske med et gyldigt fisketegn, som du kan købe her. I søen kan du fange alt fra skaller, brasen, sandart, gedder, aborrer, løjer, rudskaller og hork.

Book Auderød Skov Shelter “Havørnen” her.

6. Hvide Klint Shelter, Frederiksværk, Roskilde Fjord

shelter ved havet vandet københavn nordsjælland Flydeshelter i Halsnæs
Ud over den fantastiske placering giver shelteret her kajakroere et oplagt stop på de gamle sagnkongers sejlrute til Roskilde og Skjoldungernes Land i bunden af fjorden. Foto: VisitNordsjælland

Ved havet langs kysten i Roskilde Fjord ligger der flere gode sheltere. Ét af dem er Hvide Klint shelter ved Frederiksværk. Shelteret her ligger ude i vandet, cirka 150 meter fra Hvide Klint, og det er kun muligt at komme til det fra vandet.

Placeringen ude i fjorden gør dog, at det kun bliver til en 5. plads på listen over shelter ved vandet i Nordsjælland og København.

Vandrere og cyklende på Fjordstien må derimod enten se længere mod nord til Lynæs Havn shelters, hvis man vil overnatte ud til havet eller kigge i retning af Havørnen Shelter i Auderød Skov ved Arresø.

Men shelterets placering ude i vandet giver det en storslået udsigt over Roskilde Fjord og samtidig så fantastisk en oplevelse, at det hører til i den absolutte elite, når det kommer til sheltere ved havet og vandet i hele Danmark.

Det er gratis at overnatte i shelteret, men det kan kun bookes og benyttes i sommerhalvåret. Der er ikke mulighed for at tænde bål ved shelteret da det ligger i fjorden. Til gengæld er der en bålhytte på land, hvor det er op til én selv at medbringe brænde.

Hvide Klint har fået sit navn efter stedets hvide klinter ned mod fjorden. Klinterne er dog groet til med årene, så den hvide farve næsten er forsvundet, men kan indimellem ses, når vind og vejr får skrænterne til at skride. Endelig ligger det nye og frit tilgængelige observationsskjul for bævere ved Dronningholm Mose som et oplagt udflugtsmål ved Arresø, hvor du har mulighed for at opleve bævere helt tæt på.

Læs mere om shelteret ved Hvide Klint og book din overnatning her.

5. Hornbæk Plantage Shelterplads, Hornhæk, Kattegat

Der er andre sheltere, der ligger tættere på havet og vandet de to i Hornbæk Plantage. Her bevæger vi os nemlig 800 meter ind i landet for at finde shelterpladsen. Årsagen til, at pladsen her alligevel er med på listen over de bedste sheltere ved havet og vandet i København og Nordsjælland er roen, den dejlige udsigt fra pladsen og den fantastiske natur i området, som også bærer tydeligt præg af beliggenheden tæt ved havet.

Hornbæk Plantage blev anlagt efter flere hundrede års kamp mod sandflugt, som slugte høsten og kvalte hele bysamfund ved kysten ud mod Kattegat i Nordsjælland. På stranden i Hornbæk Plantage har man eksempelvis fundet resterne af det gamle fiskerleje Ræveleje – der blev forladt engang i 1600-tallet, og ved Nordre Strandvej står de gamle krogede træer og vidner om plantagens sejr over sandet.

I dag byder området på de smukkeste solnedgange over vandet samt gode mulighed for at svømme, vandre, løbe, cykle og fiske samt udflugter for både børn og voksne.

I Hornbæk Plantage er der derudover afmærket en cirka otte kilometer lang vandrerute, som kommer igennem størstedelen af skoven, samt Nordkyststien, som er en cykel- og vandresti fra Hundested til Helsingør.

Det er forbudt at køre i skoven ind til shelterpladsen. Parkering sker derfor på p-pladse ved Sandagerhusvej 500 meter fra shelterpladsen. Der er et primitivt muldtoilet ved shelterpladsen. Vand og brænde skal selv medbringes, men det er tilladt at samle grene i skovbunden til brænde i bålstedet. Bålet skal slukkes, inden du forlader shelterpladsen, og shelterpladsen skal efterlades opryddet, og alt affald skal bringes med ud af skoven.

Book Hornbæk Plantage Shelterplads her.

4. Sjælsølund Shelter, Hørsholm, Sjælsø

I Sjælsølund ligger der en fantastisk bålplads med et lækkert shelter lige ned til vandet i Sjælsø. Shelteret kan bookes og har plads til fem personer, men hvis det er optaget, er der mulighed for fri teltning i hele skoven. Selvom du har booket shelteret, har andre derfor lov til at telte omkring shelteret.

I Sjælsølund ligger der en fantastisk bålplads med et lækkert shelter lige ned til vandet i Sjælsø. Shelteret kan bookes og har plads til fem personer, men hvis det er optaget, er der mulighed for fri teltning i hele skoven. Selvom du har booket shelteret, har andre derfor lov til at telte omkring shelteret.

Sjælsø er den største sø i Nivå-systemet, som er et cirka 7,5 kilometer langt åsystem, der løber ud i Øresund ved byen Nivå. Shelteret i Sjælsølund er derfor oplagt for kano- og kajakroere.

I området omkring Sjælsølund er der flere gode vandreruter, hvor du blandt andet kan vandre til Rude Skov, Jægersborg Hegn og Dyrehaven.

I Sjælsø er det tilladt at bade ved Sjælsø Strand øst for Jægerhytten, og det er tilladt at fiske fra bredden. Det er strengt forbudt at fælde eller hugge grene af levende træer. Det er dog tilladt at samle tørre grene i skovbunden. Alternativ kan du medbringe eget tørt brænde eller grillkul.

Beliggenheden ved vandet og i så naturskønt et område så tæt på København gør, at shelteret her får en tredjeplads på listen over shelter ved havet og vandet i København og Nordsjælland. Samtidig er shelteret virkelig flot og lækkert, hvilket også er et stort plus.

Læs mere om shelteret og book her.

3. Hammer Bakke shelter, Hornsherred, Isefjord

Tæt ved færgelejet til overfarten til Orø, ligger den lille lejrplads Hammer Bakke shelter. Shelteret er en lille ugenert perle ved vandet, som ligger lidt tilbagetrukket og i læ ved et stort fredet område med åben strandeng og udsigt over Isefjorden og Orø.

Havnen er lille og hyggelig og omgivet af flot natur, og en gåtur langs fjorden kan bestemt anbefales. Fra p-pladsen går der en trappe op til et udsigtspunkt, og til højre for sejlklubben er der toilet, hvor der også kan hentes vand. Ved shelteret er der grillplads. Du skal dog selv medbringe kul, eller du kan samle brænde i skovbunden. Husk at slukke ilden, inden I forlader bålet.

Shelteret kan ikke bookes, men benyttes frit efter ”først til mølle princippet”. Alternativt er der teltning i en del af en tidligere frugtplantage tæt ved. Stranden er lige ved siden af Orøfærgen, og får du lyst til at besøge Orø, koster en tur med færgen 39 kroner pr. person og 69 kroner for en returbillet. Børn under 12 år kommer gratis med over. Læs mere om sejlplan og priser her.

Ved pladsen er der et stort grønt område med opholdsmuligheder, hvor Fjordstien går lige forbi. På de grønne arealer er der bord og bænke, og der er mulighed for indkøb cirka tre kilometer derfra.

Hammer Bakke shelter får en flot 2. plads for sin flotte placering ved havet i Isefjord. Herfra kan du enten sejle, vandre eller cykle videre nordpå til Havhytten ved Hvide Klint, Shelter Kulhuse og Lynæs Havn shelters. Sydpå finder du flere skønne sheltere i og omkring Roskilde, som du finder her.

2. Lynæs Havn Sheltere, Hundested

De to sheltere ved Lynæs Havn er smukt formet som to skibe med kølen i vejret. På den måde taler de ind i den maritime ånd ved havet i Hundested. Foto: Visit Nordsjælland

I den lille og hyggelige Lynæs Havn ved Hundested ligger der to shelter med plads til fire personer lige ned til vandet i Isefjord. Beliggenheden er perfekt, da det ligger i læ på sydsiden af Halsnæs og afskærmet af molerne på havnen. Det betyder, at vandet her er roligere end i det mere oprørte hav i Kattegat på nordsiden af Hundested.

På Lynæs Havn finder du to restauranter, et ishus, et marinecenter med alt til din båd og et surfcenter med tilhørende café/burgerbar. Tæt på shelterne er der den lækreste badebro med havbad og livredder i havnen samt skøn strand på den anden side af broen. De to sheltere er ligger derudover i vinkel, så der er læ for vestenvinden på pladsen foran shelterne.

Shelterpladsen har bålsted, og der er adgang til vand samt mulighed for bad på havnen. Shelterne er primært til brug for kajakroere, men andre interesserede er også velkomne til at benytte dem. Der er ingen booking, og det er derfor først-til-mølle-princippet, der gælder.

Se Lynæs Havns video om shelterne ved vandet herover.

Kommer man fra vandsiden kan man enten fortsætte ned i Isefjord. Her finder Hammer Bakke Shelter ved færgen til Orø. Derudover ligger et andet rigtig fint shelter ved havet i Kulhuse lige på den anden side af indsejlingen til Roskilde Fjord. Fortsætter du ned i fjorden her, finder du først Havhytten ved Hvide Klint samt adskillige andre skønne sheltere ved vandet i bunden af Roskilde Fjord.

Shelterne i Lynæs Havn skal efterlades opryddet. Det er ikke muligt at slå telt op på pladsen.

Læs mere om de to sheltere på Lynæs Havn her.

1. Det bedste shelter ved vandet i København og Nordsjælland: Ungdomsøen shelter, København

Shelteret på Ungdomsøen er bygget under den gamle raketplatform, som sørger for overdækning foran shelteren med skodder, der skærmer af for vind og vejr hele vejen rundt. Foto: Ungdomsøen

Ungdomsøen shelter ligger på danmarkshistorie på verdens største kunstigt anlagte ø på Middelgrundsfortet ud for København. Her er der teltområde, aflukkede shelters, toiletter, bad, udendørs køkken, strøm og sauna og mulighed for at få et hav af fede oplevelser.

I shelteret er der strømudtag og nedgravet bålfad med mobil rist på pladsen foran. Fra shelteren er der en fantastisk over udsigt havet i Øresund mod København i vest og Malmø i øst.

Opholdet koster et havnegebyr på 40 kroner samt 150 for en shelterplads. Har man selv telt med, koster det 100 kroner for en overnatning. Betalingen sker i kiosken ved ankomst, hvor du også kan købe brænde til bålet. Her er det også er muligt at leje telt, liggeunderlag og sovepose, og er du lidt kuldskær, kan du tilmed leje en varmeblæser.

I kiosken kan du derudover købe adgang til adskillige fede oplevelser til lands og til vands på og omkring Ungdomsøen. Prøv eksempelvis SUP, sauna, én af øens mange ø-ture, brætspil og meget andet. Alle er velkomne på Ungdomsøen, men alle under 31 år betaler mindre for aktiviteterne, som du finder her.

Ungdomsøens gode placering og de mange fede aktiviteter på øen giver shelteret her en fortjent 1. plads på listen over sheltere ved havet og vandet i København og Nordsjælland.

Der er plads til otte personer i shelteret, og du kan booke både enkelte pladser og et helt shelter ad gangen. Check-in sker fra klokken 15 på ankomstdagen, og shelteret skal være forladt igen klokken 11 på afrejsedagen. Shelteret afleveres i samme stand som ved ankomst, og Ungdomsøen forbeholder sig retten til efteropkrævning af rengøring, oprydning, skader eller mangler.

Du kan booke et ophold i shelteret på Ungdomsøen her.

Similar Posts