”Det har indimellem nogle fordele, at vi må holde på havne. Vi forstår heller ikke, hvorfor folk er bange for allemandsretten. Der er stadig regler, der skal overholdes, og vi efterlader altid stedet pænere, end da vi kom”, siger Maria Møller Bjerno og Anders Mondrup. Privatfoto
Det har formentligt reddet et andet menneskes liv, at Maria og Anders kunne overnatte i deres camper på Vallensbæk Havn. ”Det har sin berettigelse, at vi kan holde på havne”, siger de to efter at have reddet en mand fra det værst tænkelige.
Maria Møller Bjerno sad i sit nattøj. Sammen med sin kæreste, Anders Mondrup, var hun kørt ud på en weekendtur i parrets gamle VW LT31 fra 1976. Klokken var to om natten. Natten var kulsort, og nu bankede det på ruden ind til deres bil.
”Vi var kørt ud for at slappe af i weekenden, drikke et glas vin og hygge os ude på havnen. Da vi havde gjort os klar til at komme i seng bankede det på vinduet. Folk brokker sig indimellem over, at autocampere og campervans holder på havne, så først troede vi, det var politiet eller havnefogeden”, fortæller Maria.
Parret blev dog meget hurtigt klogere. For det skulle vise sig at være et helt andet form for besøg, de havde fået.
”Jeg sad i nattøjet. Anders nåede at få sine bukser på, så han gik ud, og han kunne godt se, at det ikke var så godt. Der stod en mand uden bukser på”, fortæller Maria, om det syn der mødte dem.
”Som at være med i en gyserfilm”
Udenfor blæste en svag vind. Temperaturen lå på lidt under 10 grader, og det havde regnet. Maria og Anders holdt ind for natten på havnen i Vallensbæk. Herfra var der over en halv kilometer til den nærmeste beboelse, så det unge par lå meget isolerede.
Først efter cirka 20 sekunder opdagede vi, at han stod uden bukser og sko på, Anders Mondrup
”Vi var meget chokerede. Der var ingen lys nogen steder på havnen, så det var bælgravende mørkt, og man møder mange sjove mennesker, når man rejser i en autocamper. Først efter cirka 20 sekunder opdagede vi, at han stod uden bukser og sko på”, fortæller Anders Mondrup.
Det viste sig dog meget hurtigt, at manden ude i mørket havde været ude for en ulykke med sin båd. Manden, der oprindeligt er fra Bulgarien, var stærkt forkommen, så Maria og Anders var usikre på, om han var den eneste, eller om der var flere mennesker i nød.
”Bagefter kunne vi godt mærke, at adrenalinen havde været helt oppe. Vi kunne ikke sove, så vi gik ud med en flaske vin, for tænk, hvis der var andre. Vi gik rundt på havnen i to timer, fordi vi ikke kunne falde til ro. Vi kiggede efter, om der var flere personer, og om vi kunne finde båden, men vi fandt ingenting”, fortæller Maria Møller Bjerno.
Undervejs forsøgte parret at finde fodspor fra manden. Men regnen fra tidligere havde slettet alle spor, så de kunne ikke se, hvor han var gået fra.
”Hvis det havde været tørt, kunne vi have fulgt hans våde fodspor, men der var ingenting. Hver gang der var en and, der kvækkede, for vi sammen. Det var meget mørkt og meget skræmmende. Det var nærmest som at være med i en gyserfilm”, fortæller Maria Møller Bjerno.
En fremmed mand uden bukser på
Inden Maria og Anders kom så langt, at de gik ud for at lede efter andre, fik de manden ind i deres blå VW-camper, så han kunne få varmen igen.
”Vores hund gøede, fordi der stod en fremmet mand uden bukser og sko på i vores bil. Jeg tænkte ikke over, hvad jeg gjorde. Jeg var bare totalt hønemor og sørgede for, at han fik varmen, mens Anders ringede til politiet. Vi kunne ikke høre, hvad han sagde, fordi hans tænder klaprede så meget”, siger Maria Møller Bjerno.
Indenfor i bilen fik Maria med besvær det pjaskvåde tøj af den stivfrosne mand, inden hun fik pakket nogle varme tæpper om kroppen på ham, så han kunne få varmen.
”Det tog lidt tid at få tøjet af ham, fordi det var vådt, så det klistrede til hans krop, men han kvikkede op, efter han fik varmen. Han spurgte først, om vi ville ringe efter en taxa, men nej, han skulle have en ambulance. Vandet er koldt på den årstid her”, fortæller Maria Møller Bjerno.
Jeg ville ikke kunne holde ud, hvis han stadig skulle have stået derude og banke på vores vindue, Maria Møller Bjerno
Til dagligt er hun elev som scenetekniker på Riddersalen på Frederiksberg, mens Anders Mondrup læser til maskiningeniør på DTU. Oplevelsen på Vallensbæk Havn, der skete natten til lørdag den 24. oktober, var derfor helt ekstraordinær for det unge par, som først kom i seng, da klokken var fem om morgenen.
”Vi havde en eller anden lykkerus og følte os heldige og forvirrede over at have været med til at redde et andet menneske. Tænk, hvis vi ikke var der. Hold kæft, hvor var det heldigt. Det handler om at hjælpe, hvis man kan. Man skal bruge sin sunde fornuft, når andre mennesker er i nød. Vi vil håbe, at andre vil gøre det samme i den situation. Jeg ville ikke kunne holde ud, hvis han stadig skulle have stået derude og banke på vores vindue”, siger Maria Møller Bjerno.
Stort besvær med at komme op af vandet
Det viste sig, at manden var faldet i vandet, da han forsøgte at fastgøre sin jolle til pælene ved bådpladen. Mens han forsøgte at fortøje båden, gled den lige så langsomt væk under ham, og han faldt i vandet.
”Jeg ville binde jollen til to stolper. Det lykkedes mig at få bundet tovet på den forreste stolpe, men da jeg ville binde jollen til den bageste, var tovet for kort, så jeg ville sætte den på en anden stolpe. For at få båden til at flytte sig trak jeg i stolpen, og så fik jeg overbalance. Jeg blev hængende på stolpen, mens jollen forsvandt under mig. Og så faldt jeg i vandet, fortæller den 72-årige Todor Larsen, som kun med besvær fik reddet sig i land.
Jeg ville også selv have været lidt betænkelig ved situationen, men de var så søde, Todor Larsen
Todor havde været ude og fiske. Heldigvis havde han redningsvest på. Ellers er det formentligt ikke engang sikkert, at han var nået helt op på land.
”Jeg havde nogle isoleringsbukser på, som bliver meget tunge, når de bliver våde, men det lykkedes mig at få dem af sammen med skoene nede i vandet. Jeg kunne ikke komme op i jollen igen, så jeg svømmede over til en stige. Men der var cirka 40 centimeter op, så der kunne jeg heller ikke komme op. Det endte med, at jeg måtte svømme hen til en anden stige, hvor jeg så kunne komme op”, fortæller han og fortsætter:
”Anders og Maria blev forskrækkede, men det må også have set komisk ud. Jeg ville også selv have været lidt betænkelig ved situationen, men de var så søde. Det var fantastisk smukt af dem. De skrev en SMS og spurgte, hvordan jeg havde det. Det var meget sødt af dem”, siger han.
Camper-overnatning på havne kan redde liv
Efter at have været under observation på hospitalet i op mod 12 timer, kunne Todor endelig komme hjem til sin kone, Conny igen.
”Det betød alt, at de var der. Hvis ikke, de havde hjulpet, var han omkommet. Det er jeg sikker på, fordi der er så langt til alt derude”, fortæller Conny Larsen.
Det her viser, at det har sin berettigelse, at vi kan holde på havne, Maria Møller Bjerno
Hos Maria og Anders er der heller ingen tvivl om, at det er autocampernes mulighed for at overnatte på havne, der reddede Todors liv.
”Der er langt til nærmeste beboelse med nogle lange havneveje og moler derude, så han skulle have gået langt. Det gjorde han allerede for at nå hen til os. Det har indimellem nogle fordele, at vi må holde på havne. Det gør, at vi kan holde øje med andre pladser end lige autocampere, som eksempelvis både der måske ikke altid er under så meget opsyn”, siger Maria Møller Bjerno.
“Vi kan godt forstå, at folk indimellem brokker sig, men det her viser, at det har sin berettigelse, at vi kan holde på havne”.
